Løbeskoene snøres, energibaren fortæres, ibuprofenen skyldes ned med et glas vand – og så er marathonløberen klar til at begive sig ud på de legendariske 42,195 km. Udenlandske undersøgelser viser, at flere løbere kombinerer marathon med smertestillende piller. En farlig kombination, der skader mere, end den gavner.
Adskillige udenlandske undersøgelser viser nemlig, at flere marathonløbere er tilbøjelige til regelmæssigt at bruge smertestillende medicin såsom Ibuprofen for at lette smerter eller endda for at forebygge en muskelskade, før den endnu er opstået.
Det er nok de færreste marathonløbere, der ikke kender til ledsmerter, ømme muskler og knæ. Selv den bedste og mest erfarne marathonløber kan ikke løbe fra, at skader og ømme muskler opstår. Amatører så vel som professionelle eliteløbere søger konstant nye måder til at restituere hurtigere, konkurrere hårdere og løbe længere. En af de nye tendenser er at bruge de såkaldte NSAID præparater som for eksempel Ibuprofen, der er det virksomme stof i de smertestillende Ipren piller.
NSAID er er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Det er en stor gruppe af forskellige lægemidler, som har det tilfælles, at de er betændelsesdæmpende samt modvirker hævelse, smerte og ømhed. Enkelte typer af NSAID piller sælges uden recept – for eksempel forskellige varianter af Ibuprofen i svag styrke. Og netop Ibuprofen har i højere grad vundet indpas som en fast del af løbetræningen.
Adskillige udenlandske undersøgelser viser nemlig, at flere marathonløbere er tilbøjelige til regelmæssigt at bruge smertestillende medicin såsom Ibuprofen for at lette smerter eller endda for at forebygge en muskelskade, før den endnu er opstået.
Jeg løber ofte marathon i Los Angeles, hvor der findes et hårdt løbemiljø af samme type som herhjemme – altså et til to marathon hver uge. Derovre står der Ibuprofen klar på depotbordet ved siden af saltstængerne, og så snupper man lige en pille i farten sammen med en håndfuld vingummi og en energibar.
– læge og marathonløber, Jerk W. Langer
Som en røgalarm uden batteri
I 2009 offentliggjorde tidsskriftet British Journal of Sports Medicin, at 60 procent af deltagerne under Ironman Triatlon i Brasilien i 2008 havde brugt smertestillende midler – herunder Ibuprofen. Nogle af deltagerne havde endda brugt NSAID præparater i op til tre måneder før selve konkurrencen. Desuden offentliggjorde det tyske magasin, Der Spiegel, i 2010, at to ud tre løbere under Rhein Energi Marathon 2009, der afholdes i den tyske by Bonn, var på smertestillende medicin. Det er tal, der i ørerne på læge og erfaren marathonløber, Jerk W. Langer, lyder helt vanvittige; men han er samtidigt ikke i tvivl om, at det foregår: “Jeg løber ofte marathon i Los Angeles, hvor der findes et hårdt løbemiljø af samme type som herhjemme – altså et til to marathon hver uge. Derovre står der Ibuprofen klar på depotbordet ved siden af saltstængerne, og så snupper man lige en pille i farten sammen med en håndfuld vingummi og en energibar,” fortæller han. Det er dog ikke noget, han selv praktiserer, og han fraråder også en hver marathonløber at kombinere marathon og smertestillende medicin.
“Det er en tåbelig idé. Det er et skråplan, fordi man risikerer at få en skade. Har man hovedpine, er det selvfølgelig i orden at snuppe en magnyl. Men tager man smertestillende medicin under træning for at forebygge eller overvinde en smerte, så er det dumt. Smertens funktion er at signalere potentiel fare for alvorlig skade på muskler og led. At dæmpe den advarsel med smertestillende piller svarer fuldstændigt til at pille batteriet ud af røgalarmen.”
De smertestillende midler er altså farlige, fordi muskler og bindevæv kan blive overanstrengte, eller fordi man overser en skade, idet løberen ikke selv kan mærke det efter at have taget smertestillende medicin.
“Vitamin I” – for Ibuprofen
I løbeverden er brug af Ibuprofen nu så velintegreret, at det har fået sit eget ‘kælenavn’: ‘Vitamin I’. Men brugen af det såkaldte ‘Vitamin I’ kan have alvorlige konsekvenser og bivirkninger.
Sidste år viste en dansk undersøgelse fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, at gigtmedicin, såsom Ibuprofen, kan forhindre skaderne i at hele og på længere sigt endda resultere i flere skader.
“Ibuprofen er et godt og sikkert lægemiddel, hvis man skal behandle en overbelastningsskade. En kur på tre til fire dage i anbefalet dosis sammen med aflastning vil være normen. Herefter lader man kroppens egne helingskræfter tage over, mens man enten holder træningspause eller laver noget andet, som ikke belaster – eksempelvis romaskine eller crosstrainer. Det er logik for burhøns,” fortæller Jerk W. Langer og fortsætter: “Problemet opstår, hvis man tager Ibuprofen for at kunne fortsætte sin træning på sædvanligt niveau. Så er vi der igen, hvor man overhører kroppens advarsler og ender med at forværre skaden. Jeg vil gå så langt som at fastslå, at smertestillende medicin og træning ikke hører sammen. Jeg vil nærmest kalde det for uforenelige størrelser.”
En af årsagerne til, at Ibuprofen ikke bør kombineres med motion og træning, skyldes i følge Jerk W. Langer, at Ibuprofen svækker musklernes evne til at genopbygges efter træning, altså restitutionen. Når man træner, nedbryder man nemlig muskelvæv, som så bliver repareret, således at musklen bliver endnu stærkere. Og dén reparationsproces dæmpes altså af pillerne.
Kun skade – ingen gavn
Sidste år viste en dansk undersøgelse fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, at gigtmedicin, såsom Ibuprofen, kan forhindre skaderne i at hele og på længere sigt endda resultere i flere skader. “Får man en skade, så vil der altid opstå en betændelsestilstand omkring skaden. Det, vi nu kan påvise, er, at betændelsen stimulerer en gendannelse af vævet. Gigtmedicin er betændelsesdæmpende, og det betyder altså, at medicinen er med til at fjerne den betændelse, der ellers skal stå for genopbygningen af vævet,” forklarer dr.med. Henning Langberg, der er en del af den forskergruppe, der nåede frem til resultatet.
Desuden påviste forskergruppen, at langvarigt indtag af gigtmedicin muligvis kan give svagere sener og dermed øge risikoen for flere skader. Studierne fra Bispebjerg Hospital tyder nemlig på, at gigtmedicinen kan resultere i manglende genopbygning efter træning, som muligvis lettere udsættes for overbelastning. Og det er ikke den eneste undersøgelse, der har vist skadelige følger ved indtagelse af NSAID piller.
Også udenlandske studier har påvist alvorlige bivirkninger ved brug af Ibuprofen som et ‘forebyggende’ middel til at undgå smerter. “En undersøgelse foretaget på løbere fra The Western States 100-Mile Endurance Run fandt, at dem, som tog Ibuprofen regelmæssigt, havde små mængder tyktarmsbakterier i blodet. Tarmvæggen var altså blevet beskadiget og utæt. Deres krop var i øvrigt blevet mere betændt, og nyrefunktionen var let nedsat. Nu skal man ikke blive urolig, for hvor meget det betyder i praksis, ved vi ikke. Men jeg synes klart, at det indikerer, hvordan disse lægemidler påvirker kroppen på mange andre måder end blot at fjerne smerter,” lyder det fra Jerk W. Langer.
Generer mave-tarmkanalen
Han forklarer også, at et godt eksempel på, at regelmæssig brug af Ibuprofen er skadeligt, er, at hård træning belaster tarmvæggen, som kan blive utæt og eventuelt bløde lidt. Samme mekanisme gælder også for urinvejene. En smertestillende pille som Ibuprofen og acetylsalicylsyre irriterer også mave-tarmkanalen.
“På cykelryttere målte forskere, hvordan blodets indhold af et protein, som indikerer tarmbeskadigelse, steg, når rytterne tog Ibuprofen. Forklaringen på, at tarmvæggen bliver sårbar under hård træning, er, at der opstår blodmangel, når alt blodet sendes til de arbejdende muskler. Det kan muligvis betyde, at tarmbeskadigelsen nedsætter optagelsen af næringsstoffer i timerne efter træning, og det er uheldigt. For netop i dén periode skal depoterne genopfyldes, og musklerne skal have aminosyrer til restitution.”
Udover at marathonløbernes “Vitamin I” kan have alvorlige bivirkninger, så viser studier, at idéen om, at Ibuprofen skal kunne lindre smerten, ikke stemmer overens med videnskaben. Undersøgelsen fra The Western States 100-Miles Endurance Run påviste, at der ikke var nogen formodet eller faktisk forskel mellem de løbere, der brugte Ibuprofen og de løbere, der ikke gjorde. Jerk W. Langer er ikke i tvivl: “Der er ingen gavnlige virkninger af medicinen, når man ikke er syg.”
Præparater som Ibuprofen og Ipren tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes NSAID, og disse bruges ved en lang række sygdomme, men er specielt effektive ved lidelser i muskel- og knoglesystemet. Når kroppen påvirkes af et for eksempel et slag, betændelse eller overbelastning, frigives der stoffer på stedet, som fremkalder smerte. Det foregår ved, at stofferne påvirker nerveenderne i området, hvorefter der sendes et signal til rygmarven og videre til hjernen, hvor det opfattes som smerte. Samtidig nedsættes betændelsesprocessen, der egentlig er til for at genoprette det skadede væv. Når man bruger et NSAID præparat som for eksempel Ibuprofen, skaber det en smertelindrende effekt, idet Ibuprofen forhindrer, at disse stoffer bliver produceret.