Det er en spøjs ting med løbedistancer. Det ændrer sig med jævne mellemrum hvilke distancer, der er mest populære. Jeg bliver ofte spurgt ind til, hvad det store bliver her i 2015. Har marathondistancen mistet pusten? Er ultra det nye sort, eller er dette året, hvor de kortere 5 og 10 kilometer distancer omsider får bred anerkendelse som en udfordring på lige fod med de længere distancer? Og hvad med halvmarathon – er det fremtidens distance?

Svaret er ikke så lige til, for jeg synes, at rigtig mange af distancerne på hver sin vis formår at vinde indpas. Det sagt, må vi på redaktionen erkende, at der er noget spændende og fascinerende over, hvorledes halvmarathon distancen er blevet en fo...