Selvom korte løbeture også er sunde, så viser ny dansk forskning, at løbere, der løber langdistancer livet igennem, udskyder deres aldring.
Med alderen ophobes skadelige sukkerkrydsbindinger (Advanced Glycation Endproducts) i bindevævet i sener, muskler, hjerte og kar. Det er et kendt tegn på aldring og en af de vigtigste årsager til, at risikoen for skader i bindevæv og risikoen for livsstilssygdomme stiger med alderen. Men et nyt studie viser, at man selv kan påvirke sin aldring positivt, hvis man går i gang med at løbe halve eller hele marathonløb.
For hvis du løber mange kilometer jævnligt, så vil der være færre skadelige sukkerkrydsbindinger i din krop, som udover en senere aldring også betyder, at langdistanceløbere får færre skader i eksempelvis sener, menisk og brusk, og risikoen for livsstilssygdomme er samtidig mindre. Det er resultaterne af et nyt studie fra Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. “Vi har påvist, at livslangt langdistanceløb gør en forskel. De ældre langdistanceløbere, som har været med i vores studie, har over 21 procent mindre ophobning af de skadelige sukkerkrydsbindinger i deres bindevæv sammenlignet med slanke, raske, stillesiddende personer. Så det er altså muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet,” fortæller Christian Couppé fra Institut for Idrætsmedicin.
Mindre sygdom, større sener og et længere liv
Resultaterne hænger godt sammen med tidligere undersøgelser fra forskerne på Institut for Idrætsmedicin, som også blev omtalt tidligere på året i Runner’s World. Her viste det sig, at den aldersrelaterede stigning i inflammationsniveauet, som er forbundet med livstilssygdomme, igen var langt lavere hos ældre langdistanceløbere, som har trænet livslangt, end hos raske slanke ikke-langdistanceløbere.
Samlet set betyder det, at langdistanceløberne er mindre syge og lever længere. Desuden kunne forskerne måle, at langdistanceløberne havde større sener, som medvirker til mindre belastning, og dermed er risikoen for skader også lavere. Mekanismen bag langdistanceløbernes mindre ophobning af AGEs kendes endnu ikke fuldstændigt, og forskergruppen fra Idrætsmedicin ved Bispebjerg Hospital håber gennem yderligere studier at komme svaret nærmere.