Hvor godt kender du Chamonix? Ultraløberen og UTMB-mesteren, Rory Bosio, fortæller om, hvorfor hun altid vender tilbage til de fantastiske bjerglandskaber i de franske Alper.

Løb har forandret sig. Det er ikke længere bare en hobby eller en aktivitet – noget som man må kæmpe sig igennem for at tabe et par kilo. Inspireret af løbere verden over er løb i stedet blevet til en kultur og en livsstil. Et samlingssted som hylder mangfoldighed og styrke. Løberne.dk sætter de næste par måneder, i samarbejde med Jaybird, fokus på hvad der gør løb til den bedste måde at lære en by at kende på. Læs med, når en række løbere med deres egne ord fortæller, hvordan det er at løbe i lige netop deres verden.

Mød ultraløberen Rory Bosio fra USA. Den 34-årige sygeplejerske løb sig ind i verdenseliten på ultra-distancerne, da hun vandt det legendariske Ultra-Trail du Mont Blanc (UTMB) i 2013. Det år skrev Bosio historie i de franske Alper ved at blive den første kvinde til at løbe det 170 kilometer lange løb på under 23 timer. I dag bruger Bosio sine sommermåneder på at bo og løbe i Chamonix i Frankrig – start- og målområde for UTMB og et af de hotteste steder i trailverdenen netop nu.

* * *

At løbe er min nøgle til lykke. Lidt firkantet sagt er jeg gladest, når jeg er ude i bjergene, enten alene eller med en ven eller to. Men selvom jeg elsker det at løbe i sig selv, så er det faktisk bare et middel til at komme ud i naturen. Jeg føler mig mest fri og fuld af glæde, når jeg er omgivet af naturens vilde og smukke verden – ikke mindst i Chamonix.

SE HELE JAYBIRDS RUN WILD-SERIE

Jeg vandt UTMB i 2013 og 2014. Jeg elsker ikke at deltage i løb og konkurrere, men hvis jeg kan præstere noget, som er godt i andres øjne, så er det bare en ekstra bonus. Min indstilling er at tage ud og have en god dag i bjergene, at nyde øjeblikket. Der er noget ved Chamonix, som gør det nemt at have det sådan. Jeg blev så forelsket i området og løbet, at jeg nu kommer tilbage og bor og løber her hver sommer.

Jeg blev så forelsket i området og løbet, at jeg nu kommer tilbage og bor og løber her hver sommer.

UDSIGTEN

Chamonix er ubeskriveligt smuk – en bjergby omgivet af dramatiske bjergtoppe i granit på både den franske og italienske side. Udsigten er mest overvældende, når du befinder dig over trægrænsen, løbende.

Stisystemet i området er veludviklet, og uanset hvor end du vil løbe hen, findes der en sti, som kan føre dig til det bjerg eller den top, som du vil nå.

De fleste stier her er ensporede, hvilket jeg foretrækker. Det minder mig om dengang, jeg løb terrænløb som barn. Jeg har ikke tal på, hvor mange trails jeg har løbet her gennem årene, men hundrede af kilometer. Jeg bliver aldrig træt af det. Om sommeren vokser der vilde blomster overalt. Stisystemet i området er veludviklet, og uanset hvor end du vil løbe hen, findes der en sti, som kan føre dig til det bjerg eller den top, som du vil nå.

LYDENE

Jeg løber oftest alene, så jeg deler mine løb op; den ene halvdel løber jeg med musik eller podcasts i ørerne, og den anden i stilhed. Når man løber tæt på en by, kan man høre lyden af liv – som kirkeklokkerne der ringer hver halve time. Det er meget charmerende. Men jo højere op man kommer, desto mere stille bliver det, og når man er forbi trægrænsen, er det helt stille.

Løvet rasler i vinden, fuglene kvidrer. Køer og får græsser på stejle skråninger med bjælder om halsen. Jeg elsker det. Jeg løber rundt deroppe på bjerget og kan kigge ned på en eng eller i en dal med hundredvis af køer og får, og så kan jeg stadig høre deres klokker.

Løvet rasler i vinden, fuglene kvidrer.

Når jeg er ude at løbe i fem-seks timer, lytter jeg til musik eller en podcast omkring halvdelen af tiden. Min playliste er et mix af poppet toplistemusik og sådan noget musik, som teenagere ikke lytter til. Jeg har lavet en playliste i samarbejde med Jaybird, som afspejler hvad jeg elsker at lytte til, når jeg løber omgivet af Chamonix’ fantastiske landskab.

SMAGENE

Maden her er magisk. Jeg begynder min dag med morgenmad bestående af havregrød med chiafrø, nødder og blåbær og en stor kop kaffe. Det giver mig nok energi til mine lange løbeture. På de virkelig lange ture laver jeg en sandwich (eller to), enten en croissant med smeltet fransk ost eller rigtig solidt brød med nødder og frø. Til det har jeg også lidt tomat og avocado.

Og det er ingen hemmelighed, at mit forbrug af rødvin og ost ryger i vejret, når jeg er her.

ET ANDET HJEM 

Gennem årene har jeg fået mange løbevenner, som bor heromkring. Chamonix er lidt som et Forenede Nationer i miniatureudgave; der findes mennesker fra hele verden: England, Australien, Sydamerika. Og du behøver ikke at kunne snakke flydende fransk for at klare dig. Mit franske er forfærdeligt, og så snart jeg begynder at tale på mit dårlige, rustne fransk, slår de lokale over i engelsk.

Men Chamonix er en turistby, og økonomien afhænger af turisterne, så de har ingen problemer med det. Så snart du kommer ud på stierne, slipper du væk fra det hele. Alle jeg har lært at kende her, og som jeg er venner med, bor i Chamonix på grund af bjergene. Det er den slags mennesker, jeg elsker. Det er det perfekte sted til trail- og bjergløb. Og så er der den franske livsstil med fokus på glæden og fornøjelsen ved livet.

Det er som taget ud af et eventyr.

* * *

Hold øje med næste del af serien Run in My World på løberne.dk, når vi i samarbejde med Jaybird udforsker den globale løbekultur.