Når han løber i kondierne, mærker han alderen og de ekstra kilo trykke. Når han løber i skiene, mærker han adrenalinen og lykken. Det er ikke altid nemt at lokke skiinstruktør Thomas Uhrskov ud at løbe – men han kan ikke komme udenom, at det er fantastisk træning op til skituren.
Hovmod står for fald, belærer et gammelt ordsprog. Det er Thomas Uhrskov et glimrende eksempel på. I bogstaveligste og smerteligste forstand.
Lad os bladre tilbage i kalenderen. Til en af de utallige somre, hvor Thomas’ skiferie bliver bestilt, og forventningens glæde kan begynde at blomstre i takt med, at bladene udenfor falmer. Thomas Uhrskov har tilbagelagt flere pister i flere farver på flere bjerge i flere kontinenter, end de fleste af os andre kan prale af. Alligevel glæder han sig. Som altid.
”Men husk nu at træne op til skiferien!” Pegefingeren er ikke konens eller en bedrevidende vens. Det er såmænd Thomas’ eget mantra. Så dagen efter at den nyindkøbte skiferie stolt er proklameret ud til vennerne over et glas vin, skifter Thomas de gamle snørebånd i sine løbesko ud med splinternye. Nu skal der virkelig gives gas, så træningen om fire måneder kan belønnes med to ugers skiferie uden ømme ben og overrevne ledbånd. Thomas shopper også nye løbeshorts og stikker hovedet forbi biblioteket og låner en bog om løbetræning. Onsdagen efter vil han løbe otte-ti kilometer i Dyrehaven. ”Mindst!” praler han til sine venner og føler sig svært godt tilpas i al sin overlegenhed. Men onsdag regner det. Prisskiltet bliver siddende i løbeshortsene, Thomas bliver siddende indenfor.
Fire måneder efter banker skiferien endeligt på døren. Første nat i den østrigske ferielejlighed lægger skiinstruktøren Thomas demonstrativt sine ski ud på gulvet for at vise sine mindre kløgtige venner, hvordan sådan et par skal gribes an. Av for…! Knæet vrider om, og Thomas tilbringer natten i smerte i stedet for i drømmeland. Dagen efter kaster han sig alligevel ud på den sorte pist – og starter med at styrte.
”Jeg havde det, som om en ond østrigsk kirurg i nattens mørke havde udskiftet mine muskler med skumgummi og melklister. Og næste morgen var skumgummien i mine ben byttet ud med bly. Efter frokost slæbte jeg mig over til lejlighedskomplekset, smed skiene i skabet og hældte min udmattede krop op i badekaret,” skrev Thomas senere på sin hjemmeside, hvor han strør om sig med gode råd og erfaringer. Et af dem er derfor naturligvis: Træning op til skiferien er nødvendig!
”Det er for surt at få ødelagt sin skiferie af smerter. Hårdt fysisk arbejde i seks-syv, måske op til 14 dage er ikke noget, kroppen kan klare uden forberedelse. Og vi kender det næsten alle sammen; på tredjedagen af ferien føles kroppen, som om den er blevet kørt over af en lastbil.
“Løb er en super-effektiv form for skitræning. Især løb i skov og bakker er med til at styrke muskulaturen og ledbåndene omkring knæet, hvilket er hyper-vigtigt. Dels for at få mere ud af skiløbet, dels for at forebygge skader.”
Men det kan der nemt laves om på, hvis bare man forbereder sig lidt,” fortæller Thomas. En supergod måde er – ved at løbe, såmænd. Men før du får de gode tips, får du lidt mere Thomas Uhrskov.
Flugten fra bøllen på kælkebakken
I en alder af 52 og med både tv-udsendelser og egen internet-side om skiløb bag sig, har Thomas Uhrskov stadig ikke grejet, hvorfor han egentlig begyndte at stå på ski. Den juleaften, hvor han var fem år, fiskede hans far en laaang æske frem fra træet. Inde bag papiret åbenbarede et par røde træ-ski sig.
”De var fra den lokale ’Schou & Epa’ – et slags supermarked, som kun pensionister husker den dag i dag,” fortæller Thomas.
Familien boede ved siden af Rude Skov, og hver gang rimfrosten glimtede i skovbunden, ilede Thomas derud på sine røde ski.
”Jeg ved ikke, hvad der tændte mig. Måske var det fordi, der var en dreng, der kunne finde på at slå ovre på kælkebakken,” funderer Thomas over mindet. Under alle omstændigheder foretrak han skiene.
Lille Thomas blev til lidt større Thomas, dunene på overlæben tittede frem, og de røde træski med de efterhånden alt for store fødder ovenpå måtte vige pladsen for nye. Thomas’ far begyndte at tage sin søn med til Østrig hver jul, og til sidst blev den årlige skiferie en fast tradition. I alpe-landet var landskabet betydeligt hvidere end hjemme i Danmark, og Thomas’ færdigheder på ski blev bedre og bedre. Da han rundede de 17 vintre, blev han stadig inviteret med til Østrig af sin far – men nu for egen regning. Og der skulle graves lidt for dybt i lommen for at finde tilstrækkeligt mange håndører, fortæller Thomas.
”Betalingsforholdet mellem mine to daglige avisruter og ønsket om mindst to ugers årligt skiløb i alperne var ret dårligt. Så jeg fandt på at blive skilærer. Det har jeg ikke fortrudt.”
Modvillig løber
Lige så ivrig han er efter at hoppe i skiene, lige så svært kan det være for Thomas Uhrskov at trække i løbetøjet. Når han står på skiene, er det lysten, der driver værket. Når fødderne modvilligt smyger sig ned i kondiskoene, er det helt andre kræfter, der skal trække, før hans ben bevæger sig fremad. Og nogle gange er de kræfter ikke engang nok.
”For en del år siden trænede jeg til marathon med nogle folk fra løbeklubben Sparta. Da vi første gang skulle løbe 28 kilometer, blev løbet ’givet frit’ efter 25 kilometer. Der var en meget pæn pige med i gruppen, og jeg havde tænkt at følges med hende de sidste tre kilometer,” blinker Thomas Uhrskov, hvis humor altid er lige så tæt på som et af hans 4-5 sæt ski. Men da der ikke længere var en træner til at piske Thomas fremad, sakkede han hurtigt bagud. Guleroden – den pæne pige – var heller ikke en tilstrækkelig lækker godbid til at sætte skridtfrekvensen i vejret.
”Den dag i dag husker jeg kun, at hendes løbesko havde gule såler…” sukker Thomas.
Før marathonløbet – som han betegner som sit livs største løbeudfordring – var gejsten og kondien egentlig i top. Men selv om formen var på Thomas’ side – var heldet det ikke.
”Et stykke tid før marathonløbet i København deltog jeg i Eremitageløbet. Jeg var i god form og løb dengang mellem 50 og 60 kilometer om ugen. Jeg stod til en ret god tid – min firkantede krop taget i betragtning – men 800 meter før mål faldt jeg og ødelagde ledbåndet i fodleddet.” Det førte til det bittersøde møde med speciallæge Uffe Jørgensen, der siden hen også har taget sig kærligt af Thomas’ skiskader.
Løb i skov og bakker
Der er altså gode grunde til, hvorfor ordet ‘skiinstruktør’ og ikke ‘løber’ blinker frem på den indre lystavle, når Thomas Uhrskovs navn bliver nævnt. ’Yoyo-løber’ er det mærkat, han smækker på sig selv. I lange perioder nøjes han med kun at tænke på at løbe. På et tidspunkt tager han så tyren ved hornene og løber i to-tre uger – som så bliver efterfulgt af en periode med pause igen.
”Jeg har mange undskyldninger for ikke at have løb som en fast rutine,” indrømmer Thomas.
Én undskyldning dur dog ikke. Og det er den, der får tvunget ham i løbeskoene.
”Det er oplagt, at løb er en super effektiv form for ski-træning. Især løb i skov og bakker er med til at styrke muskulaturen og ledbåndene omkring knæene, hvilket er hypervigtigt. Dels for at få mere ud af skiløbet, dels for at forebygge skader,” fortæller Thomas. Da de positive ord om løb endelig er begyndt at tage form i skiinstruktørens mund, pibler de ud i en lind strøm.
”Der er mange grunde til, at jeg løber. Humøret er klart det vigtigste. Mit humør er direkte proportionalt styret af fysisk aktivitet. Dernæst tænker jeg super-godt, når jeg løber. Det findes der givetvis en del neurologiske forklaringer på. Jeg kender dem ikke, men jeg ved, at løsninger på problemstillinger, udfordringer og andre besværligheder har det med at fremstå ganske simple, når jeg løber. Og de løsninger, ideer og tanker, jeg kommer frem til under løb, holder som regel, når jeg senere sidder ved skrivebordet.”
Gå i gang NU
Er du som Thomas en af de mange ski-glade danskere, der ikke har tålmodighed til aften efter aften, håbefuld og neglebidende, at følge med i TV2 Vejrets ’sne-barometer’ i håb om en anledning til at finde de støvede ski frem fra loftets gemmer? Og er du derfor ligeledes en af de mange, der tager konsekvensen, tænder computeren og med et par klik bestiller skiferie i udlandet? Så læs ivrigt videre.
”Hvis du er løber, og hvis du planlægger at tage på skiferie her til vinter, så har jeg to gode råd. For det første; start langsomt. Det er vigtigt. Når du så har løbet et stykke tid, er skovløb og intervaltræning rigtig godt,” siger Thomas.
”Løb især op og ned ad bakker. Løb gerne en slags slalom ind og ud mellem træer eller andre forhindringer i skoven,” fortæller han og understreger det allervigtigste: ”Begynd i god tid. Muskler kan du træne op på blot trefire uger, men ledbånd og sener omkring leddene – især knæleddet – tager fire måneder at styrketræne. Der er ikke nogen, der har fået ødelagt en skiferie og tiden derefter af at være træt i musklerne, men mange har måttet lide et lille år efter en ledbåndsskade i knæet.”
Der er umiddelbart stor forskel på at bevæge ben og fødder op og ned i løb og holde dem det nogenlunde samme sted på et par ski. Alligevel er der mange fællesnævnere, hvor dit fremtidige skiløb kan lukrere på en god gang løbetræning.
”Jeg er ikke fysiolog,” understreger Thomas Uhrskov, ”men erfaringer med smerte og ømhed har lært mig, at knæleddet og muskler i læg, lår og lænd er de områder i kroppen, der belastes mest ved skiløb. Og det er også de områder, der belastes ved løb.”
Løb vs. ski
I Thomas Uhrskovs verden har løb og skiløb endnu en ting til fælles; det SKAL foregå under åben himmel.
”For en del år siden var spørgsmålet om løbebånd helt utænkeligt. Løb udendørs eller indendørs? Hvor lamt kan det være. Noget af glæden ved at løbe er jo netop at mærke naturen. Let regn er skønt at løbe i. Så svaret er naturligvis udendørs! Desuden tror jeg heller ikke, at den monotone træning, som man får på et løbebånd er lige så god som den, man får i skoven,” siger Thomas.
Det er glæden, der driver ham frem i løbeskoene – når han endelig er kommet i dem. Men træerne gror som bekendt ikke ind i himlen, og lige så vel som løbet har fordele og ulemper, har hans elskede skiløb det også.
”Det bedste ved at løbe er den gode følelse i kroppen både under løbet og især bagefter. Det værste: At tage sig sammen til at komme ud ad døren. Det bedste ved at stå på ski: Naturen, den fysiske aktivitet, den boblende glæde, der altid rammer mig – og naturligvis samværet med andre. Det værste? Det er let: Folk, der brokker sig over vejret!”
Alligevel glider fordelene ved ski ubesværet forbi fordelene ved løb og overhaler dem, og det nærmer sig næsten poesi, når Thomas Uhrskov for en stund slipper for spørgsmålene om løb og får lov at rose livet på pisten.
”At stå på ski er legemliggjort frihed. Skiløb er for mig et fysisk udtryk for, hvordan du er skruet sammen indeni og et udtryk for dit humør på det pågældende tidspunkt. Skiløb er også en smuk leg med tyngdekræfterne – hvor du i enkelte, fantastiske øjeblikke føler, du har kontrol over nogle overordentligt store naturkræfter. Indimellem kan du faktisk bilde dig selv ind, at kontrollen er så fuldstændig, at du kan vende rundt og køre op ad bjerget.”
Nede på jorden igen er tonen en anden:
”Jeg har det meget anderledes med løb: Her mærker jeg primært, at jeg vejer fem kilo for meget, og at det er tre uger siden, jeg sidst var ude at løbe.”
- 52 år
- Gift med fotograf Helle Schjønning. Sammen har de børnene Sally på 13, Frida på 9 og Anton på 7
- Uddannet journalist
- Kendt fra TV2-programmerne ’På ski igen’ og ’På ski igen igen’
- Lever nu af at holde foredrag om nærvær og læring. Laver stadig skiprogrammer, men kun til web-tv på sin hjemmeside www.uhrskov.dk
- Løb:
”For alt for mange år siden, da jeg løb meget, kunne jeg løbe en 12 kilometer lang rute med en kilometer-tid på 4.05 minutter per kilometer. I dag vil jeg være tilfreds, hvis jeg kan komme ned på fem minutter per kilometer.” - Ski:
”På ski går det lidt hurtigere – min hastighedsrekord er på 142 kilometer i timen, hvilket foregik på en såkaldt speedski-bane. Hældningen er 60 grader, man er iført en frygtelig stram latex-dragt, og skiene er 240 centimeter lange og vejer 12 kilo. Jeg gør det helt sikkert ikke igen.
Den allerbedste løbe-øvelse inden skiferien er faktisk ikke at løbe, men at stå på ét ben, mens man tegner figurer i luften med det andet. Det er en supereffektiv måde at styrke ledbånd, sener, nerver og naturligvis også muskler omkring knæet. Og det er meget vigtigt.
Gør det fire gange om dagen:
- Når du smører madpakke.
- Når du venter på bus, tog eller din kone.
- Når du taler i telefon med én, som er kedelig.
Og - Lige inden du sætter dig foran fjernsynet, skal du tage ét minut på det ene ben, og bagefter ét minut på det andet.
Pjæk ikke, for otte minutter – det har du!
Start tidligt op med træningen til skiferien – gerne fire måneder før, hvis du kan – men tag det roligt. Mærk efter, om kroppen, musklerne og leddene er med.
Når du føler dig i stand til at skrue op for træningen, er det en rigtig god ide at løbe i skoven og løbe intervalløb. Kan du finde et landskab, der kommer til at ligne det sted, hvor du skal på skiferie – ergo bakker – er det endnu bedre. Og er der træer på bakkerne, er den helt i top. Løb slalom ind og ud mellem træerne – og er der ikke træer, så find andre forhindringer at løbe slalom mellem – træstubbe, buske eller lygtepæle.