Endelig…efter mange måneders venten skulle jeg stå min svendeprøve. Om ikke andet så var mine forberedelser i de sidste par måneder op til løbet ikke optimale, men viljen og lysten til at gennemføre var helt sikkert på plads.
Mit første ultraløb
Det, at løbet skulle gennemføres på Bornholm, er i sig et kvalitetsstempel for selve rammerne, men når det samtidig er planlagt af adventureraceren, Thure Kjær, og én af de mest erfarne trailløbere i Danmark, Moses Løvstad, gjorde det ikke mine forventninger til løbet mindre.
Klargøring af udstyr i Gudhjem
Foto: Torben Wind
Jeg ankom til Bornholm fredag aften medbringende løbets officielle fotograf, Stine Sophie Winckel, som skulle forevige alle os løberes tilstedeværelse til en kæmpe oplevelse på klippeøen.
Jeg var i den heldige situation at være tilbudt husly hos Bådbyggeren i Gudhjem, hvor jeg kunne få lidt søvn, inden jeg tidligt lørdag morgen skulle stå klar ved Dueodde Fyr i det sydøstlige hjørne af Bornholm.
Konceptet omkring hele løbet var meget enkelt. Løb langs kysten fra Dueodde Fyr til Hammeren Fyr – en strækning på 59km. Der var to depoter undervejs, hvor der kunne tankes vand og energi i form af frugt, elektrolytdrik, karameller fra Karamelkompagniet, cola og chips. Ellers var du på egen hånd. Undervejs var der en tilsigtet begrænset markering af ruten, som dermed ikke skulle følges fuldstændig stringent, da der enkelte steder kunne løbes højre eller venstre om stenen eller busken…
Startskuddet
Kl. 07.00 gik kanonskuddet ved Dueodde Fyr, og lidt over 300 løbere satte kursen direkte mod vandet for at følge strandkanten mod nord. Solen var lige stået op, og vejret var fantastisk. Ca. 3-4 grader, let vind fra sydøst og udsigt til lunere temperaturer – dog med tilgang af et skydække.
Jeg røg hurtigt op i den forreste fjerdel af hele feltet, hvor jeg faldt ind i en god rytme. Efter et par km faldt jeg så i snak med en anden løber, som havde gennemført løbet året før og fortalte, at jeg godt kunne se frem til en fremragende løbeoplevelse.
Tempoet var stadig flyvende, og jeg nød turen. Nu løb jeg dog alene, men terrænnet var superfedt og vekslede mellem singletrack, klipper og en smule asfalt, når man skulle igennem de små havnebyer. Men faren begyndte at lure under overfladen.
Ankomst i første depot Foto: Thure Kjær
Han øgede vores pace en smule, og jeg kunne godt mærke, at det måske ikke var for klogt, men omvendt var det meget hyggeligt med hans selskab. Kort tid efter røg vi ind i en gruppe af 4-5 løbere, som holdt samme tempo. Inden vi så os om, var vi i Svaneke, hvor vi efter at have tilbagelagt 20km tjekkede ind i det første depot. Jeg fik hurtigt to slurke cola og fyldte mine vandflasker, inden jeg skyndte mig videre.
Tempoet var stadig flyvende, og jeg nød turen. Nu løb jeg dog alene, men terrænnet var superfedt og vekslede mellem singletrack, klipper og en smule asfalt, når man skulle igennem de små havnebyer. Men faren begyndte at lure under overfladen. Allerede inden jeg ramte første depot, kunne jeg mærke en træthed i mine båglår, og da jeg rundede de 30km, så begyndte det så småt at gøre ondt i benene, hvorfor jeg overgik til skiftevis gang og løb. Alle stigninger blev taget i gang, da jeg med mit løbetempo ikke ville vinde det store ved at forsøge at løbe op ad dem. Dog var jeg superoptimistisk og kunne begynde at lugte en sluttid, som hed 6½ timer.
Lige inden Gudhjem, hvor andet depot lå efter 38km, var der ved at være udsolgt fra hoften og nedefter. Dog var jeg stadig mentalt med, og mit energiindtag kørte upåklageligt i modsætning til Thy Trail Marathon.
Denne gang drak jeg elektrolytdrik fra GU, samt indtog jeg et par enkelte gels og spiste et par pakker Chomps, som er en form for energivingummi – rigtig smagfulde og energigivende – helt klart en vinder, jeg vil bruge fremover. Efter et hurtigt pitstop i andet depot forsatte jeg videre, og jeg havde nu tilbagelagt ca. 40km på ca. fire timer, hvilket var godkendt, men benene gjorde ondt, hvorfor mit løb var begrænset. Jeg kunne mærke, at kombinationen af manglende træning og en måske for hård udlægning af løbet nu gav streger i regningen. Mit løb havde det sidste 7-8km bestået at en løbestil. hvor jeg praktisk talt kun bevægede anklerne – knæene var for stive.
4km før mål fik jeg nærmest et dejavu, da Henrik Damslund kom luntende bag ved mig – fuldstændig som i Thy, hvor han tilbød mig et ‘lift’. Denne gang måtte jeg takke nej og ikke risikere mere end højest nødvendigt, hvorpå han stille og roligt trillede videre.
Jeg forcerede trapperne op mod Helligdomsklipperne, hvor terrænet for alvor begyndte at vise tænder – derpå fik mine knæ dødsstødet, hvor alt løb blev udelukket, og jeg begyndte at få nogle knivstikslignende smerter i mit højre knæ. Samtidig med dette var det meget ubehageligt at gå nedad.
Folk begyndte at overhale mig i stor stil, og jeg måtte erkende, at den skulle gås hjem med over 16km igen, og tiden sagde 4 timer og 35 min. Men det betød også, at jeg næsten havde 5½ timer til at nå det på – og vejret var jo godt :-) De mange forbipasserende var også rare at spørge til min tilstand, og flere tilbød mig gels og vand, hvilket jeg dog havde rigeligt af – men tak for omtanken!
Jeg mosede derudaf, men smerterne tog til, og ved 48km var jeg tæt på at smide håndklædet i ringen, da ‘stikkene’ i mine knæ nåede nye højder, men jeg skulle liiige se, om jeg ikke kunne komme lidt videre.
4km før mål fik jeg nærmest et dejavu, da Henrik Damslund kom luntende bag ved mig – fuldstændig som i Thy, hvor han tilbød mig et ‘lift’. Denne gang måtte jeg takke nej og ikke risikere mere end højest nødvendigt, hvorpå han stille og roligt trillede videre.
De korte asfaltstykker frem til Hammeren blev meget uventet modtaget med kyshånd fra min side, da jeg under mere humane forhold for mine knæ og min venstre lyske, som også var begyndt at trodse min vilje, kunne sætte ind med et mere ildmarchlignende tempo.
Jeg fik marcheret rundt om Hammeren, inden de sidste 500m skulle tilbagelægges op ad en ca. 80m stigning igennem klipper og et smalt singletrack – det fedeste og flotteste spor – hvis man havde friske ben. Dog kunne man nu lugte målstregen og gennemførelsen af sit første ultraløb, og efter 6-7 min havde jeg kæmpet mig op på toppen af Hammeren og fik placeret min hånd på fyret, hvorpå jeg var i mål. Thure og Moses stod klar med en kold cola, mens andre løbere, som var kommet i mål, stod og heppede folk ind.
Træt efter lang dag på kontoret
Foto: Moses Løvstad
Endnu en lang dag på kontoret
Endelig kunne jeg tage en pause og sætte mig ned, hvilket jeg ikke turde under selve løbet af frygt for, at det hele blev for mageligt, og jeg derfor skulle bruge for mange kræfter på at kæmpe mig videre eller værre endnu udgå…!
Igen fik jeg mig en lang dag på kontoret, hvor min krop ville overbevise mig om den lette udvej – heldigvis har jeg nemlig set ‘fcker med din hjerne’ på DR3, så den går ikke her :-) Nej, med vilje kommer man langt, men der skal fysisk træning til at klare sådan en omgang.
Vindertiden blev i øvrigt 4 timer og 16 min, og pågældende sad vel allerede i flyveren hjem, da jeg humpede i mål i tiden 7 timer og 32 min. Alt i alt en fantastisk oplevelse, hvor den dejligste ø Bornholm dannede rammerne om min største løbe- og vandreoplevelse til dato.
Igen hev jeg nogle gode erfaringer med, og planen er nu klar til NXM og Ultraløbet Gendarmstien. Jeg vil gøre, som jeg plejer, men med flere længere træningsture. Om aftenen var der middag og præmieoverrækkelse til de hurtige løbere samt de, som havde held i lodderne og fik fingre i én af de mange fede lodtrækningspræmier.
Dagen derpå
Dagen efter blev der afholdt trailløb for børn, som skulle gennemføre ‘Lille Fyr‘, som var et 1,9km rent trailløb fra det lille fyr på Hammeren til Hammeren Fyr via den 500 meter lange stigning med 80 positive højdemeter, og det var sgu nogle seje unger, hvor vindertiden blev imponerende 11 min. Der er helt klart potentiale i den flok rødder, der satte dagsordenen søndag formiddag.
Is i Gudhjem
Foto: Moses Løvstad
Efter endt oprydning og nedbrydning af rutemarkering samt depoter m.m. gik jeg med crewet fra løbet til Isbiksen i Gudhjem havn til en velfortjent forfriskning, inden turen igen skulle gå mod Jylland. Tak for en fantastisk og hård weekend.