Anna Holm – når en eliteløber bliver skadet

Anna Holm skulle løbe det ikoniske marathonløb, Virgin Money London Marathon i elitefeltet, men endte med at blive skadet kun få uger før løbet, som resulterede i, at hun blev nødt til at opgive sit startnummer. Skaden faldt på et uheldigt tidspunkt, da hun også måtte melde afbud til VM i Valencia i halvmarathondistancen. LøbeMagasinet har taget en snak med hende om det at være eliteløber og blive skadet op til et stort løb, samt fået hendes bedste råd til marathon, og hvordan du bedst selv kan håndtere det, hvis du bliver skadet op til et stort løb.

Det er ikke fra fremmede, at Anna Holm har sit løbetalent. Der løber bogstavelig talt løberblod i årene på hele Annas familie, hvor både mor og far er marathonløbere – ja, selv hendes bedsteforældre tog glædeligt løbeskoene på. På trods af Annas marathonkarriere først startede for fire år siden, var hun én af de danske deltagere til OL i Rio i 2016. Målet i år var at deltage i et af verdens mest prestigefyldte løb, og et af årets mest betydningsfulde løb for Anna Holm, nemlig London Marathon. Drømmen om løbet blev dog bristet, da en pludselig løbeskade opstod, men for eliteløberen, der holder modet oppe, er det om at se fremad mod næste mål. Og næste mål er netop også inden for marathondistancen, og valget er ikke helt tilfældigt.

Det var først i 2014, at Anna Holm startede sin marathonkarriere, og inden da var fokus især på 5.000 m, 10.000, halvmarathon og cross. Så hvorfor skifte over til marathon? “Marathon, det tror jeg bare ligger rigtig godt til mig. Det handler jo om at finde noget, der passer en mentalt og fysisk. Rent talentmæssigt, så tror jeg det passer bedst for mig at skulle løbe marathon, i forhold til hvad min krop er bygget til, og det virker som om, at jeg bliver bedre på de længere distancer,” fortæller Anna og påpeger, at hun godt kan lide den udfordring, der er ved at løbe de længere distancer.

Selve træningen op til marathondistancen er noget af det, der især tiltaler hende. “Jeg synes også den mentale udfordring ved en marathon passer godt til mig. Det kræver naturligvis, at man kan lide at løbe langt, hvis man vil blive god på marathondistancen, men det er netop dét, der tiltaler mig”. Hendes talent og begejstring for marathondistancen kommer som nævnt ikke helt fra fremmede.

Man kunne måske tro, at her får man et lille afbræk fra en travl hverdag med meget træning, men sådan et det ikke. Tværtimod. Alternativ træning og genoptræning er ofte mere tidskrævende end løbetræning. Derudover skal besøg hos behandlere og andre eksperter intensiveres.

“Træningen og konkurrencen passer mig, og jeg tror også, jeg har fået noget hjælp, idet at jeg har en baggrund med to forældre, der er marathonløbere. Så på den måde er der nok også noget genetisk i det”.

Det er således ikke kun én ting, der gør, at hun har valgt at fokusere på marathondistancen, men det betyder bestemt ikke, at de andre distancer ikke kan noget. Hun løber stadig konkurrencer på de andre distancer og benytter dem naturligvis i træningen. Især halvmarathondistancen er der en kæmpe fordel i forhold til at træne op til marathonløb. “Jeg synes også 10 km er rigtig gode i forhold til at komme i form og teste formen, for man kan jo ikke gå ud at teste formen på et marathonløb, men det kan man netop på 10 km og halvmarathon,” uddyber Anna Holm.

Ny sæson, flere kilometer
Et vigtigt element i en eliteløbers kalender er at fokusere på træningsstrategien – og måske endda mere, når man er forholdsvis ny inden for feltet. “Jeg bruger stort set altid den samme træningsstrategi op til et marathonløb. Jeg prøver selvfølgelig ved hvert eneste nye marathon og sæson at få løbet flere kilometer. Det, at jeg er forholdsvis ny marathonløber, gør, at jeg stadig mangler den der råstyrke, som lidt mere erfarne løbere kan trække på. Jeg ved, der er rigtig meget træning, som jeg kan sætte på.”

I forhold til træningen er der også forskel på, hvornår selve løbet ligger på året, ifølge Anna Holm. Hun har nemlig haft bedst erfaring med at løbe efterårsmarathon, i slutningen af sæsonen. “Så får man en masse konkurrencer, og man løber i varmen, hvilket gør det nemmere at presse sig selv, i forhold til om vinteren hvor kroppen er mere udsat for skader pga. kulden. Jeg oplever, at det er sværere at træne op til et forårsmarathon end et efterårsmarathon – der er i hvert fald en udfordring i det,” fortæller hun.

En uge eller to inden et løb begynder hun også at lægge en tidsplan for, hvordan hun skal løbe. Strategien for Anna Holm er at have tre forskellige tidsplaner, som hun, alt ud fra selve løbsdagen, kan gå ud fra. “Så jeg ikke kun møder op med en tidsplan og siger, at det er succeskriteriet, så kan det hurtigt blive surt. Det er vigtigt at kunne give sig selv noget råderum ved at have tre forskellige tidsplaner. Det kan man jo kun mærke, når man går i gang.” Det er først det sidste stykke træning, der kommer til at afgøre strategien for løbet. “Det er følelsen af, hvilken form jeg er i lige inden løbet, der afgør selve strategien, og hvilket tidsmål jeg sætter mig. Og så lytter jeg selvfølgelig også til min krop, inden jeg skal til at løbe et løb.”

Når en skade kommer I vejen
Årets første store og betydningsfulde løb var det prestigefyldte London Marathon, der er en af de seks World Marathon Majors. Men det viste sig desværre ikke at blive året, hvor Anna Holm skulle løbe sit debutløb til London Marathon, da en skade kom i vejen, og dette betød et afbud fra eliteløberens side. Udover at være ét af de seks majors, så var løbet også et mere betydningsfuldt et af slagsen. “Jeg har altid rigtig gerne ville løbe London Marathon, og jeg har været henne at se løbet som yngre, samt været derovre til jubilæum med mine forældre, så det er et af de første marathonløb, jeg har oplevet.” Selvom det er mange år siden, at hun var tilskuer til London Marathon, så står løbet skarpt i erindringen.

Nogen gange har man bare været rigtig uheldig, men ofte må man også erkende, at man har presset kroppen lidt for meget over en længere periode. Derfor er det tid til at passe ekstra godt på kroppen og tænke i at minimere stress, få mere søvn og spise sundt.

“Jeg kan huske, da jeg var yngre, måske 8-10 år. Det at stå og se det marathonløb og alle de mennesker. Der er jo en helt bestemt stemning til sådan et stort marathon. Og så er det da sjovt, at min far har vundet London Marathon. Så der er da ingen tvivl om, at det er løb, jeg rigtig gerne ville løbe, men det kræver også noget at komme ind i elitefeltet.” Ingen tvivl om, at det ikke har været nemt for hende at erkende, at det ikke bliver til noget i denne omgang – her 30 år efter, at hendes far Henrik Jørgensen vandt London Marathon i tiden 2:10:20.

“Det er selvfølgelig altid trist at skulle melde afbud til et løb, som man har glæ- det sig til og trænet hårdt hen imod. I starten går tankerne på hurtigst muligt at få det praktiske på plads. Løbsarrangør, manager, klub, forbund, sponsorer, journalister osv. skal orienteres, og det kan godt være hårdt lige at skulle igennem, når man bare gerne vil lukke ned, fordi man selv er ked af det. Samtidig skal man opsøge læger og behandlere, som kan hjælpe en videre. Det handler om hurtigst muligt at få afklaret, hvad der er galt, og hvordan skal skaden behandles. Tankerne går først på: Hvor alvorligt et det her? Hvor lang tid kommer det til at tage? Hvordan påvirker det min sæson?” fortæller Anna Holm.

Når man som eliteløber må aflyse et løb pga. en skade, medfølger der oftest en masse elementer for at komme på benene igen – og det gælder både det praktiske, fysikken og ikke mindst det mentale. “Skaden vender op og ned på ens hverdag, og rejseplaner skal ændres. Typisk så er det jo ikke bare ét, men flere løb, der skal aflyses. Man kunne måske tro, at her får man et lille afbræk fra en travl hverdag med meget træning, men sådan et det ikke. Tværtimod. Alternativ træning og genoptræning er ofte mere tidskrævende end løbetræning. Derudover skal besøg hos behandlere og andre eksperter intensiveres.”

At aflyse et løb handler ikke kun om det fysiske, men det er især også mentalt hårdt at blive skadet. “Det er naturligvis mentalt hårdt at gå igennem et skadesforløb, især fordi det ofte er uvist, hvor lang tid det kommer til at tage. Mest savner jeg selvfølgelig at løbetræne. Til gengæld får man en mental pause fra konkurrencesport. Det prøver jeg at nyde og bruge til at dyrke mine venskaber og generelt tænke på noget andet end løb. Da jeg i 2008 havde en alvorlig lyskeskade, fik jeg for eksempel mit kørekort. Jeg plejer at holde mig lidt væk fra løbemiljøet og lige ‘trække stikket’ til alt, der handler om løb,” fortæller hun.

Af skade bliver man klog siger en gammel talemåde, og det er netop også denne tilgang, der hjælper, når man som eliteløber bliver nødt til at se fremad, men samtidig tage noget med sig fra sine erfaringer. “Jeg bruger samtidig den ufrivillige pause til at analysere, hvad der har ført til skaden. Nogle gange har man bare været rigtig uheldig, men ofte må man også erkende, at man har presset kroppen lidt for meget over en længere periode. Derfor er det tid til at passe ekstra godt på kroppen og tænke i at minimere stress, få mere søvn og spise sundt,” fortsætter hun.

Erkend din skade
Uanset om du er eliteløber eller motionist, så kender mange løbere til det at have presset sig selv for meget op til et løb og pludselig får en skade, og derfor må ende ud med at aflyse løbet. Anna Holm har selv en lang skadeshistorik, og ved derfor godt, hvordan man bedst håndterer en skade – fysisk og psykisk. “Første skridt er at erkende skaden og få meldt afbud til løbet. Jeg tror, at mange løbere har prøvet at konkurrere på en begyndende skade, fordi man har et startnummer og ‘mon ikke det går’. Det gør det sjældent, og så kommer man til at betale med en ekstra lang skadespause efter løbet. Når jeg har et marathon i sigte, som jeg træner rigtig hårdt op imod, så synes jeg, at det kan være rart at have et andet løb i ‘baghånden’, hvis man nu bliver småskadet eller syg. Hvis man for eksempel træner til Berlin Marathon, så kan det være rart at vide, at hvis der opstår problemer, så kan man løbe Frankfurt Marathon i stedet. Ved at have en ‘plan B’ inden sæsonen går i gang, så kan man undgå en situation, hvor man presser kroppen alt for meget, fordi der kun er det ene løb i sigte.”

Ender du selv med at blive skadet, så betyder det desværre også, at du skal skrue ned for løbet, men derfor betyder det ikke, at man ikke stadig kan holde formen ved lige. “Når man er skadet, så handler det om, at man holder formen ved lige uden at belaste skaden. Jeg bruger meget aquajog, hvor man ‘løber i vand’, i en svømmehal med et specielt aquajogge-bælte, som i dag findes i de fleste svømmehaller. Cykling, crosstræ- ner og svømning er også en mulighed. Det kommer helt an på, hvor skaden sidder, og hvad man selv foretrækker,” fortæller Anna Holm.

I visse situationer kan det være nødvendigt at tage andre redskaber til værks, som f.eks. at gå til fysioterapi – især hvis det viser sig, at den samme skade kommer tilbage igen og igen, så er der formentligt noget galt, man ikke kan afhjælpe med en pause. “Det er vigtigt at opsøge behandlere, hvis det er en mere alvorlig skade. Aflast kroppen med alternativ træning til generne er helt væk og start så løbetræningen stille og roligt op. Det sværeste er faktisk perioden, hvor man skal vende tilbage til løb. Hvis man går for hurtigt frem og træner videre på en krop i ubalance, så kan man få samme skade eller nye skader andre steder i kroppen. Derfor vil jeg anbefale, at man generelt er lidt konservativ og tager et skridt ad gangen. Så længe man træner alternativ træning, så holder man kredsløbet ved lige og skal ikke stresse sig selv med, at man kommer ud af form. En god ide er at træne både alternativ træning og løbetræning i en overgangsperiode”.

En ting er løbetræningen, en anden er at spise sundt og varieret. Kosten spiller nemlig også en stor rolle, når det kommer til at genopbygge kroppen igen.

“Spis i øvrigt ekstra sundt og få noget fikseolie og andre gode fedtstoffer. Jeg kan anbefale Martin Kreutzers bog “Den store antiinflammatoriske kostguide”, hvis man har brug for inspiration.”