Siden 1986 er over 800 løbere stillet til start til trailløbet The Barkley Marathons. Men kun 14 løbere har fuldført løbet. Det er sundt at fejle, mener arrangørerne bag.
Barkley Marathons er navnet på et af de mest umulige og drilske trailløb i verden. Her er det en sejr i sig selv at fuldføre løbet, og flere år er det sket, at ikke en eneste løber er nået over målstregen.
Det umulige trailløb blev grundlagt i 1985 af Lazarus Lake, med det borgerlige navn Gary Cantell, og Karl Henn, der går under navnet Raw Dog. Selve løbet er et skælmsk nik til James Earl Ray, der efter at være blevet fængslet for mordet på Martin Luther King Jr. tog flugten fra fængslet tilbage i 1977. Forbryderen Ray nå...