Triatlon er kendt for at være benhård og ubarmhjertig. Men til Danmarks første etape-triatlon, der afvikles i Sydsjælland i weekenden 7.-9. september 2018, kan anstrengelserne kombineres med hygge og sightseeing.

Inspirationen til Danmarks første triatlon, der er delt op i mindre bidder, er hentet på Bornholm. Her har man i flere år arrangeret Etape Bornholm. Det er et motionsløb, der strækker sig over fem dage, og hvor deltagerne hver aften løber i et nyt terræn på øen.
”Jeg deltog selv i løbet på Bornholm, og kombinationen af motion, socialt samvær og tid til sightseeing er fantastisk. Det gav mig ideen til at lave et triatlon-løb, der strækker sig over tre dage,” forklarer Tonny Nissen f...