Den norske løberevolution 3: Familien Ingebrigtsen

I familien Ingebrigtsen, eller Team Ingebrigtsen som de også kaldes i Norge, har familien et fælles klart mål: De vil være verdens bedste løbere. En målsætning som familien ikke er bange for at italesætte, hvilket hele Norge senest har været vidne til gennem en dokumentarserie af samme navn, som netop har været sendt på NRK. Gennem fire år og otte udsendelser har man fulgt familien, som ikke uden grund bliver sammenlignet med den danske Wozniacki ditto.

Det kræver hårdt arbejde at blive verdens bedste, og selvom det ‘kun’ er tre af familiens Ingebrigtsens syv børn, der er gamle nok til at løbe på internationalt konkurrenceplan, så er hele familien involveret i de høje mål. Og det med faderen, som også er deres træner, Gert Ingebrigtsen som det helt store omdrejningspunkt i det løbemirakel, som i norsk løb nu ligefrem har fået en videnskabelig vinkling. Leif Inge Tjelta fra Universitetet i Stavanger har fulgt familien længe og forsket i den “Ingebrigtsenske” metode og træningsfacon. Leif udtaler: “De tre brødre er helt sikkert gode, men essentielt for mig at se er Gerts systematiske træningsfacon. Det, at de er blevet trænet fra en så ung alder, er bestemt med til at give de gode resultater.”

Hård træning eller gode gener?
Der er ingen tvivl om, at far og træner Gert Ingebrigtsen spiller en central rolle for den talentfulde løbefamilie, men det er også familiens værdier og brødrenes indbyrdes konkurrence, der skaber resultaterne. Det er for eksempel en stor dag for Jakob Ingebrigtsen, da man i dokumentarserien ser ham få lov at komme med storebrødrene på træningslejr: “Det er jo cool at være med Henrik og Filip på træningslejr, de er jo en del ældre end mig, og jeg har altid ønsket at være mere sammen med dem.” Jakob har allerede vist imponerende resultater, og han lægger heller ikke skjul på, at hans store drøm er at slå sine brødres rekorder. Eller som han selv siger til spørgsmålet: Vil du blive god? – “Jeg vil blive bedst af alle!”

Men en ting er naturligvis tv end anden er virkeligheden, så vi spurgte producenten bag dokumentarserien “Team Ingebrigtsen” Hilde Skofteland, om hvad hendes oplevelse af, hvad kernen var i familiens træningssucces; “Gert presser drengene hårdt, men det er også en familie fyldt af kærlighed. Det har været vigtigt for os både at vise de relationer, de har i familien, men også vise, at det er en familie med meget høje ambitioner. Der er intet, der må komme i vejen for de mål, de har sat sig.”

Den ingebrigtsenske-metode: far gert vs. træner gert
Det har ikke umiddelbart ligget i kortene, at far Gert Ingebrigtsen skulle opfostre en familie af løbere. Selv har han aldrig været sportsmand, men da sønnen Henrik som 10-årig slog storebroderen Kristoffer på 13 år, og samtidig besad et enormt konkurrenceinstinkt, spottede Gert et talent, der var værd at udvikle.

Da Gert kontaktede det lokale forenings- og klubmiljø i Norge med henblik på træning af den unge Henrik, måtte han dog skuffet erkende, at de ikke viste det ønskede engagement for talentudvikling. Uden nævneværdig løbs- eller trænererfaring valgte han i stedet selv at tage trænerhatten på, og siden da har det taget fart. Gert har systematisk afprøvet og testet forskellige træningsmetoder og teknikker på sønnerne, og fra at være en uerfaren træner er Gert nu en anerkendt og omdiskuteret træner, både nationalt og internationalt. I dokumentarserien “Team Ingebrigtsen” ser man, hvordan træner Gert tydeligt noterer og registrerer sønnernes resultater efter hvert træningspas, særlig har han fundet laktattræning effektivt.

I interviewene med Gert Ingebrigtsen udtaler han, hvordan den skandinaviske mentalitet i klubidræt ikke er lavet for talentudvikling. Ifølge ham bliver der simpelthen ikke satset på og støttet nok op om talenter, så de kan udvikle sig til at kunne konkurrere på verdensplan. Ofte hører man, hvordan løbere fra de afrikanske lande har fysiologiske og anatomisk fordele, der gør dem til både hurtigere og mere udholdelige løbere. Dette mener Gert Ingebrigtsen ikke er tilfældet, det er ikke muligt at skære en hel befolkningsgruppes genetik over en kam. I stedet mener han, at særligt de østafrikanske løberes overlegenhed i løbeverdenen er et spørgsmål om vores  samfunds manglende fokus på talentudvikling og træningsmentalitet.

De tre brødre er helt sikkert gode, men essentielt for mig at se er gerts systematiske træningsfacon.

                  Leif Inge Tjelta, træningsforsker på universitetet i Stavanger

Leif Inge Tjelta mener dog ikke, at de tre brødres talent udelukkende er et resultat af træningsstyring: “Det er helt klart den systematiske træningsstyring, der gør, at drengene er blevet så gode, men når tre brødre alle udmærker sig så flot, så må det også være genetisk.” Uddybende fortæller han, hvordan Jakob altid har været hurtig, og hvordan han allerede som 11-årig slog flere rekorder, før Gert Ingebrigtsen havde trænet ham særlig længe. Fillip har derimod ikke tidligere slået rekorder i sin aldersgruppe. Han markerede sig først for alvor, da han vandt guld ved EM i 2016 på 1500 m med tiden 3.46.65. Leif Inge Tjelta forklarer Fillips overraskende resultat til EM, med at han “altid har lidt meget af allergi og sygdom, men så snart han fik styr på det, er han blevet vældig hurtig.” Ved samme EM løb storebror Henrik sig til en bronzemedalje med tiden 3.47.18.

Henrik blev med sin fart og store konkurrenceinstinkt allerede spået en stor fremtid, fra han var helt lille. Ligesom den jævnaldrende Sondre Nordstad Moen startede han sin karriere som skiløber for derefter at satse udelukkende på løb. Henrik er derfor ikke som sine søskende trænet udelukkende til at blive løber, fra han var lille, derudover har Gert Ingebrigtsen også prøvet flere træningsformer af på Henrik for til sidst at nå den systematiske “Ingebrigtsen-metode”.

Gerts træningsfilosofi er grundlæggende at træne med en høj træningsvolumen, som trappes op inden et stævne. Ordet pause findes ikke i familien Ingebrigtsens ordforråd, fortæller Leif Inge Tjelta: “Når de holder pause i familien Ingebrigtsen, betyder det, at de måske træner en gang om ugen i stedet for to i måske 14 dage, og det bliver suppleret med f.eks. svømning og cykling.”

Næste løbetalent i rækken er familiens eneste pige, Ingrid, der for bare et år siden har fået far Gert som træner, og hun viser allerede flotte resultater i mindre konkurrencer.