fbpx

Løber du videre, når du oplever smerter? I nogle tilfælde kan det være godt nok – i andre vil du risikere at løbe ind i en overbelastningsskade. Ved du, hvornår du bør gøre det ene eller det andet? Læs med og bliv klogere på din krops signaler.

Vi har næsten alle prøvet det – at være ude på en god løbetur og pludselig opleve en smerte i det ene knæ, ankel eller hofte. Nogle gange er det forbigående, andre gange bliver smerten ved under resten af turen. Spørgsmålet er, hvornår det er en god idé at gå resten af vejen hjem og aflaste leddet, fordi du er ved at få en overbelastningsskade, og hvornår det er okay at løbe videre.

Hvad er smerter?

For at kunne reagere på den rigtige måde, når du oplever en smerte, er det væsentligt at forstå, hvad smerter er. I mange år har vi haft den forståelse, at smerter var bygget på en årsags- og effektsammenhæng. En skade i din krop var årsag til smerter. Man mente, at smertesignalerne kom fra kroppen. Det har nu vist sig, at dette ikke er tilfældet. Smertesignalet opstår i hjernen.

Rundt omkring i kroppen har vi en række forskellige sanseceller, der registrerer, hvordan din krop har det lige fra din temperatur, dit syreindhold i blodet, til din ledstilling i anklen. Disse mange forskellige sanseceller sender konstant beskeder til din hjerne, som din hjerne reagerer på. Langt de fleste er under din bevidste radar. Faktisk behandler din hjerne omkring 400.000.000.000 signaler i sekundet fra din krop, og kun omkring 40 af disse vil være noget, du er bevidst om. Alle disse input, som hjernen hele tiden modtager fra dine sanseceller, sammenholdes med dine tidligere erfaringer, som du har lagret i din hukommelse.

Alle smerter er virkelige og tegn på, at der er et eller andet galt, som du bør reagere på.

Hvis din hjerne igennem denne analyse tolker informationerne som, at din krop er i fare, vil du risikere at opleve smerter. Din hjerne kan (ubevidst) vurdere, at det er bedst at beskytte dig igennem smerte. Smerter er ikke i sig selv et sygdomstegn, men et advarselssignal og en besked til dig om at du – på baggrund af de informationer, din hjerne har modtaget – har behov for at beskytte en specifik del af din krop.

Dine smerter er ikke altid tegn på en skade

Smerter er altså hjernens forsøg på at beskytte dig mod en trussel. Her er det vigtigt at pointere, at hjernens tolkning kan være ukorrekt, da opfattelsen af trusler blandt andet er baseret på erfaring og overbevisning.

Hvis du f.eks. kniber dig selv i øret og trykker til, vil du på et tidspunkt opleve en smerte så stor, at du stopper. Det betyder ikke, at din øreflip er skadet. Smerten er i dette tilfælde blot et signal fra din krop om, at dit øre skal beskyttes. I dette tilfælde har hjernen ret.

Men hvis din kollega står bagved døren og springer frem, idet du går igennem den, hvilket gør dig forskrækket, og får dig lettere ud af balance, så du støder armen mod dørhåndtaget, kan smerten i din arm godt være uforholdsmæssigt stor i forhold til slaget, fordi du samtidig fik et chok. Din hjerne oplever, at du er mere i fare, end du reelt er.

Bevægelser, som tidligere har givet dig smerte f.eks. på grund af en vævsskade forårsaget et fald, kan godt blive ved med at være smertefulde, hvis de bliver lavet hurtigt, ukontrolleret eller i forbindelse med, at du snubler. Trods at din skade for længst er helet, er din hjernes erfaring, at du skal beskytte den del af din krop under disse bevægelser, så et smertesignal produceres.

Hvordan kan jeg kende forskel på smerter?

Har du fået en decideret skade, eller er du på vej til at få en overbelastningsskade, vil smerter ikke være det eneste signal, du får. Er du skadet, vil du opleve de samme symptomer, som du får, når du får et papercut. Du vil opleve rødme og hævelse. Ligger skaden dybere i muskulaturen eller i et led, vil du også opleve nedsat bevægelse i området. Disse symptomer vil du især opleve efter din løbetur og også ofte om morgenen dagen efter. Smerterne vil her være et advarselssignal til dig om, at du skal stoppe med den bevægelse, du laver – f.eks. støtte på en forstuvet fod – og beskytte det skadede område. Smerterne vil ofte kunne fremprovokeres ved at trykke på området eller bevæge leddet i yderstillinger.

Langt de fleste skader heler i løbet af to til ni måneder, afhængig af typen af væv. Sener og ligamentskader tager længst tid. Har du smerter i et område efter to år, kan der være to forklaringer. Enten er betændelsestilstanden i området blevet kronisk, fordi du ikke har givet området nok ro og tid til at hele, eller også er smerten slet ikke et tegn på skade, men et tegn på at hjernen oplever en trussel.

Kan smerter komme fra dårlig balance?

En faktor, som hjernen er meget opmærksom på, er din balance. Har du en dårlig balance, er der risiko for, at du falder og slår dit hoved. Din hjerne opretholder din balance ved hjælp af tre sanser – dit syn, din stillingssans og din såkaldte vestibulærsans. De vestibulære sanseceller sidder i dit indre øre og fungerer som et vaterpas, der registrerer om dit hoved og din krop er i balance. Fungerer en eller flere af disse sanseceller ikke så godt, vil hjernen være på vagt. Jo hurtigere du løber, jo højere vil dit tyngdepunkt ligge i kroppen, og jo større risiko er der for, at du falder. Oplever du f.eks. stiksmerter i knæet på vej ned ad en bakke, kan det være din hjerne, der forsøger at beskytte dig mod at falde igennem et smertesignal, fordi din vestibulærsans ikke fungerer optimalt. Det samme kan gøre sig gældende for din stillingssans. Får din hjerne ikke helt klare signaler fra stillingssanserne i dine fødder, vil hjernen have nedsat opfattelse af din fodposition. Løber du trail i et område med meget ujævnt terræn, kan du få lignende oplevelser med smerte på grund af din fodstilling. Smerterne i disse tilfælde er ofte forbigående eller forbundet med enkeltsituationer.

Virker din hjernes panodilcenter?

I din hjernestamme ligger nogle kerner, der ved aktivering producerer signalstoffet serotonin, der hæmmer signalerne fra dine beskyttelsesnerver og dermed hæmmer smerte. Har du en underaktiv hjernestamme, vil du opleve mere smerte. Hjernestammen bliver blandt andet aktiveret gennem din lillehjerne, der står for præcision, balance og koordination – hjernens ABC (Accuracy, Balance, Coordination). Har du en dårlig balance, bliver hjernestammen ikke aktiveret så meget, og dermed vil du opleve flere smerter. Det samme gør sig gældende, hvis din koordination i især hænder og fødder er dårlig. I disse tilfælde vil du opleve smerter.

Så oplever du ofte uforklarlige smerter, forbigående smerter eller smerter i områder, som har været skadet for mange år tilbage, kan du med fordel prøve at aktivere dit panodilcenter. Træn din koordination af dine hænder og fødder og din balance; og lav altid balanceøvelser, fodstillingsøvelser og koordinationsøvelser som en del af din opvarmning.

Selvom din hjerne kan have misfortolket signalerne, er det aldrig en god idé at ignorere smerter. Alle smerter er virkelige og tegn på, at der er et eller andet galt, som du bør reagere på. Det er bare ikke altid, aflastning og restitution er løsningen. Træning af din lillehjerne – koordinering og balance – kan være vejen frem.