fbpx

Det er svært ikke at blive frustreret, når man bliver skadet. Men din følelsesmæssige tilstand påvirker både din risiko for skader, og hvor hurtigt du kommer dig. Mentalcoach Nicklas Pyrdol giver dig et par råd til at håndtere situationen.

Der er næppe noget mere irriterende end at få en skade. Desværre er skader ikke ualmindelige for løbere på alle niveauer. Og de kan forekomme på alle tidspunkter af karrieren og sæsonen og kan variere i varighed og intensitet. Det kan både være overbelastningsskader eller akutte skader. Men et fællestræk for alle skader er dog, at de holder os fra at gøre det, som vi alle elsker mest - at løbe. Derfor kan det være svært at håndtere skadessituationen.
...