Kom med til et halvmarathon i Budapest, som udover en kulturel oplevelse byder på et løb med en smal og teknisk rute.

Budapest Half Marathon
Halvmarathonløbet i Budapest er placeret i nogle af de smukkeste omgivelser, som det centrale Europa kan tilbyde i en storby. Og lige netop de smukke omgivelser bør være den altovervejende årsag til at deltage i løbet. Den smalle og tekniske rute gør det svært at slå rekorder, og med en indlagt stafet i løbet har ungarerne måske slået en større strudel op, end de kan bage.
Løbsstart
9.250 løbere på den individuelle distance stod en søndag morgen sidste år i september klar klokken 9:00 ved startlinjen til at begive sig ud på de 21,0975 kilometer i Budap...