Ultra Trail-ugen i Chamonix og omegn er en utrolig stemningsfuld uge, og 2013 udgaven var ingen undtagelse. Løbet er mest kendt for Ultra Trail du Mont Blanc, men der findes også en lang række mindre løb i forbindelse med det store løb. Kom med til TDS, som starter i Courmayeur.
Ultra Trail-ugen startede stille og roligt med, at La Petite Trotte à Léon løberne blev sendt af sted om tirsdagen på deres 300km tur rundt i bjergene. Derefter begyndte de øvrige løbere stille og roligt at ankomme til Chamonix, og byen blev fyldt op med spændte løbere, der shoppede det sidste udstyr, inden starten gik til deres løb. TDS starter i Courmayeur på den anden side af Mont Blanc, så inden løbet skal alle d...