… eller det er der  i hvert fald flere danske medier, der har formidlet over den seneste tid.
Man har således kunnet læse, at det skulle være farligt at løbe mere end 35 km om ugen og hurtigere end 4:40 min/km, hvis du gør det over en længere periode. Og budskabet er klart: Der er negative effekter af at løbe, hvis du løber for meget eller for hårdt.
Debatten er ikke ny, men den er blusset op de seneste par måneder på baggrund af flere nye offentliggjorte forskningsprojekter, bl.a. den danske Østerbroundersøgelse samt flere amerikanske undersøgelser. Én af sidstnævnte blev publiceret i det medicinske tidsskrift ‘Heart’ og konkluderer, at 40-50 minutters ‘energisk’ eller hård træning om dagen...