Vi har igennem de seneste mange år fulgt med på sidelinjen, mens Jesper Olsen har løbet kloden tynd. Han har løbet gennem sandstormen i Sahara-ørkenen, krydset Andesbjergene og forceret hidsige regnskyl i Columbia. Han har trodset malaria, maveforgiftning, tropesygdomme, slangebid og operation i betændt arm. Han havde sat sig for at løbe jorden rundt – og det gjorde han. Mød virkelighedens Forrest Gump.
Forrest Gump, der er kendt fra den amerikanske blockbuster af samme navn, løb på tværs af USA på tre år, 14 dage og 16 timer. Lidt af en sensation. Han når dog ikke Jesper Olsen til sokkeholderne. Han har nemlig løbet jorden rundt. Ikke kun en gang, men hele to gange. Som den første mand nog...