Du kender det nok. Når du enten træner meget eller har været stillesiddende i for lang tid, forekommer der ofte spændinger, stivhed og muskelknuder i kroppen, og det er helt naturligt. Men heldigvis er der råd for det – og nej, det indebærer ikke en massør.
Med en massagepistol kan man nemt massere forskellige muskelgrupper og pleje stive muskler. Den kan både bruges til aktivering af muskler før træningen, samt behandling af smerter og afslapning efterfølgende.
Nu tænker du måske, at en massagepistol kun er forbeholdt professionelle i form at proatleter, massører og sportsklubber? Og ja, sådan var det også for et par år tilbage, men i en tid hvor teknologien er blevet billigere, så er de faktisk blevet allemandseje.
Vi har testet en af de typer, som man kan købe uden at betale spidsen af en jetjager, nemlig Flowlife Flowgun Go Massagepistolen, som koster 1.990 kroner. Det er naturligvis stadig en investering, men hvis du løber meget og gerne vil passe på din krop, så er det et alternativ til andre behandlinger.
Flowgun Go kan give op til 2.800 slag i minuttet, som stimulerer bindevævet, øger blodcirkulationen og frigiver triggerpunkter. Med 5 vibrationsniveauer og 6 udskiftelige mundstykker kan behandlingen således tilpasses efter dine specifikke behov, hvilket gør den ret fleksibel i brug. Dens ergonomiske design, lette vægt, nemme brug og trods alt relative diskrete lyd, gør den let at bruge og passer til alle ambitionsniveauer.
Hvordan fungerer den så i praksis?
Hvor svært er det så i praksis at bruge en massagepistol? Det er i hvert fald nemt at komme i gang. Vi modtog den i en lille kasse, hvor den allerede er opladt fra start, så vi straks kunne gå i gang med at teste den, hvilket var nemt, efter vi først havde lært at skifte mundstykker. Det er med andre ord en maskine, som en fuldstændig plug’n’play og nem at starte ud med.
Det, som tager tid, er at lære de forskellige mundstykker at kende, dvs. hvilket mundstykke kan man lide hvor, hvordan virker de på musklerne, og hvilken effekt får man ud af hver især. Det er lidt et arbejde, men det betaler sig at kende sit udstyr. Og oplevelsen er, at man hurtigt finder ud af hvor, hvornår og hvordan ens krop reagerer på massagen. Ligeledes kræver det også lidt kendskab til massage, i forhold til hvor på kroppen det er godt at massere, og hvor man skal passe lidt mere på. Men det er noget, lidt læsning på nettet kan hjælpe med, hvis ikke du har et kendskab til det allerede.
Konklusion
Som sådan blev den testede Flowgun hurtigt en fast del af restitutionen hos hele husstanden, og vi er slet ikke i tvivl om, at mekaniske produkter som denne godt kan ende med at blive en fast del af manges træning fremover, i takt med at priserne falder på produkterne.
Vores oplevelse er, at man allerede med en pris under 2.000 kroner kan få et produkt, som rigtig mange vil kunne få gavn af – især hvis træning er en aktiv del af ens hverdag. På mange måder er det nemlig at åbne en ny verden i ens restitution. Især det faktum, at man er i gang med produktet, 5 minutter efter man har åbnet tasken, et stort plus. Hvis du døjer med ømme muskler, eller generelt godt kunne tænke dig next level i din restitution, så kan du overveje en muskelpistol. Selvom det aldrig bliver det samme som en tur hos massøren, og man lige skal vænne sig til lyden, så var vi positivt overraskede over såvel brugen som effekten.
www.flowlifesweden.com
Pris 1.990,-