Et godt baselayer er nærmest uundværlig i de kolde efterårs- og vintermåneder. Det fungerer som det perfekte underlag til stort set alle udendørs aktiviteter – løb, cykling, vandring, skisport m.m. Norske Helly Hansen er specialister i baselayers, og nu introducerer de en ny udgave af Lifa Merino Midweight-baselayer med fokus på miljø og bæredygtighed.

Den nye Lifa Merino Midweight Hoodie er designet til at sikre varme og fremragende fugtstyring, uanset om du sidder i en kold stolelift, eller løber en tur i skoven. Den forreste halsudskæring er højere, så den dækker halsen og hagen, og når hætten er i brug, giver den varme og beskyttelse til nakken og hovedet. Derfor behøver du hverken halsedisse eller hue alt er integreret i det nye baselayer.

Kombinationen af 100% LIFA® merinould på ydersiden og LIFA® fibre på indersiden giver et materiale, som er let og svedtransporterende, og som samtidig sikrer, at brugeren er varm og tør. To-lags kombinationen giver nemlig i gennemsnit 56% bedre fugtstyring sammenlignet med et baselayer i 100% uld. Den bløde og holdbare merinould er fantastisk varm, og har en ekstra fordel i form af en naturlig antimikrobiel lugtkontrol.

Øget hensyn til miljø og bæredygtighed

De nye baselayers er desuden fremstillet ud fra et øget hensyn til miljø og bæredygtighed. Al merinould, der anvendes i Helly Hansens baselayers, kommer fra ZQ Merino, en global leder indenfor bæredygtig, etisk og sporbar uld. Lifa-fibrene farves med en såkaldt ”soloution-dyed”-teknik, hvor der anvendes væsentlig mindre vand end normalt.

Spørgsmålet er naturligvis, om man kan mærke, at ens mellemlag er lavet bæredygtigt, etisk og med sporbar uld? Svaret er naturligvis nej, for Helly Hansens uld-mellemlag virker lige så godt, som den altid har gjort. Super effektivt og lækkert. Men det giver en bedre smag i munden at løbe rundt i kulden, velvidende at vi har valgt et produkt, som har omtanke for den verden, vi lever i. Og som sådan gør den vores tur en smule mere meningsfuld.

Den nye LIFA® Merino-kollektion fås til både mænd og kvinder. I serien findes også tilhørende baselayer-bukser. Fås i str. XS til XL til kvinder og i str. S til 2XL til mænd.

Lifa Merino Midweight Hoodie vejl. pris 760 kr.

www.hellyhansen.com