Når vi bliver født, står vores fødder overfor en vigtig opgave – de skal bære os rundt hele livet. Alligevel glemmer vi ofte at pleje fødderne, men de fortjener omsorg på lige fod med resten af kroppen. Salvequick har udviklet en særlig serie af plastrer til behandling af vabler, så du hurtigt kan blive fit for fight igen. Vi har testet deres vableplastre.
Hvor mange andre vabelplastrer er bedre egnet til forebyggelse af vabler, er Salvequicks Blister Rescue-serie særligt udviklet til behandling af vabler. Plastrene er udviklet med et innovativt design, der kombinerer to materialer: Hydrogel-sårpuder, som hæfter mindre til vablen og let kan fjernes uden at ødelægge vablen, samt tynde PU-foliekanter med en stærk vedhæftning, så plastret bliver, hvor det skal. Designet er gennemsigtigt og fleksibelt, så det fungerer som et ekstra lag hud. Samtidig beskytter det vablen, aflaster for tryk og sikrer dermed den bedste behandling.
Vabelplasteret i brug
Vi må bare erkende, at der kommer tider, hvor vi får en vabel. Ikke ofte naturligvis, men engang imellem. Og når skaden er sket, er det godt, at der findes brands, som kan afhjælpe smerterne. For det har aldrig været meningen, at man skal løbe med fødder, som gør ondt.
Salvequicks Blister Rescue-serie er som sådan et produkt, rigtig mange løbere kan have gavn af. Og selv om mange løbere nok mest er vante til at bruge Compeed, så er det spændende, at dette produkt har fokus på, når skaden er sket – og ikke at forebygge.
Vidste du…
… at når en vabel opstår, danner kroppen ofte en blære fyldt med væske for at beskytte det skadede område, så såret kan hele hurtigere? Det er derfor vigtigt at undgå punktering af vablen, da det øger risikoen for infektion og samtidig forsinker helingen. Ved at benytte vabelplaster minimeres friktion og tryk på vablen, således at den beskyttes og dermed får de bedste vilkår for en naturlig heling.