Thomas Duponts deltagelse i Ultra-Trail du Mont Blanc handler ikke kun om at gennemføre. De fysiske og mentale strabadser er foreviget i en film om forløbet, der skal inspirere andre til trailløb.

Et gammelt mundheld siger, at tro kan flytte bjerge. Erstatter man ordet ‘tro’ med ‘motivation’, passer det udsagn perfekt på, hvordan ultraløber Thomas Dupont havde tænkt sig at komme igennem ultraløbet Ultra-Trail du Mont Blanc. Og lige netop motivationen som den bærende kraft skinner også igennem i kortfilmen, som, udover ømme ben, er slutproduktet af Thomas Duponts deltagelse i ultraløbet. Især løbets storslåethed skal fremgå af det filmiske produkt: “Det er det episke, der er i fokus. Det...