LØBSRAPPORT. Også i løbemiljøet har en tradition indfundet sig på årets sidste dag i form af forskellige nytårsløb rundt i landet. Vi skal åbenbart lige have brændt det sidste krudt af inden året slutter. Trailløberne har nu også fået deres løb i form af Inov-8 Nytårstrail, der i år blev afviklet i skovene omkring Lynge tæt på Farum. Det blev både festligt, hårdt og også lidt forvirrende på en sjov måde.
64 løbere stod klar til start kl. 09:00 om morgenen på årets sidste dag. Flere havde valgt at tage nytårshatten på allerede. Ja, Mette Hyldahl havde sågar allerede taget nytårskjolen på, så festen var så småt i gang fra morgenstunden. Foran os havde vi en lækker rute, der med sine blot 6,5 k...