Foto iStock

Forskning: Løb og få bedre hukommelse

At løb er godt for helbredet, har været en kendsgerning i mange år. Men forskning viser nu, at løb i dine tidlige voksenår vil få en betydning for din hukommelse senere i livet.

Studier foretaget i Minneapolis vider, at yngre voksne der har løbet beskytter deres hukommelse og tankevirksomhed, når de bliver midaldrende, defineret som 43 – 55-årige. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort af Det Amerikanske Akademi for Neurologis journal Neurology.

”Mange studier har vist de fordelene, der er for hjernen, når du har et sundt hjerte,” siger forfatteren  David R. Jacobs fra University of Minnesota. ”Men det her er et vigtigere studie, som skal minde unge hvor vigtigt det er for hjernen, at de laver cardiotræning så som løb, cykling og svømning,” slår han fast. Cardio træning er et mål på, hvordan din krop transporterer ilt ud til dine muskler og hvordan dine muskler optager ilt under træning.

Et testforløb over 25 år

Gennem studiet foretog 2.747 sunde personer i gennemsnitsalderen 25 en test på løbebånd i det første år. Derefter gjorde det igen efter 20 år. 25 år efter testens start foretog forskerne en kognitiv test af testpersonernes hukommelse samt relationen mellem deres tankevirksomhed og bevægelse.

I testen på løbebåndet løb testpersonerne mens farten hele tiden steg, de skulle blive ved med at løbe, indtil de ikke kunne mere. Ved den første test, da de var 25, kunne de i gennemsnit løbe 10 minutter. Tyve år senere kunne de i gennemsnit løbe 2.9 minutter.

For hvert ekstra minut testpersonerne kunne løbe på løbebåndet ved den første test, desto bedre var deres test 25 år senere. For hvert ekstra minut kunne de i gennemsnit huske 0.92 flere korrekte ord ud af i alt 15 ord i en test af hukommelse. Og ved testen af deres psykomotorik kunne de erstatte 0.92 flere ord pr. Minut.

De personer, der havde mindst nedgang i deres tid på løbebåndet, da de blev testet 20 år senere, havde de bedste testresultater.

Testen er en indikator på demens

Testen kan også have en betydning for udviklingen af demens på længere sigt.

”Tidligere studier på ældre testpersoner har vist, and sådanne test er den bedste forudsigelse af udvikling af demens i fremtiden. Et studie viste, at hvert ekstra husket ord ved hukommelsestesten var associeret med et fald på 18-procent i risiko for at udvikle demens efter 10 år,” fortæller David R. Jacobs.

”Sådanne resultater kan hjælpe os til tidligere at identificere og herved forhindre eller behandle dem med høj risiko for at udvikle demens,” fortæller Jacobs.