3 dage, 4 etaper, godt 100 kilometer. Etapeløbet “100 km del Sahara” i Tunesien bød på sand, sol, sand, vind og mere sand. Strømper og sko blev tømt et par gange undervejs. Her fortæller Sune Hundebøll om sit møde med tørre og ikke mindst varme Sahara.

“100 km del Sahara” arrangeres af det italienske firma Zitoway Sport & Adventure og afvikles i Tunesien. 60 ud af løbets 95 deltagere var italienere. Resten kom fra forskellige lande, hovedparten var dog fra Europa.
Jeg havde booket rejsen lang tid i forvejen, men på grund af inflammationsproblemer ved den ene ankel i vintermånederne var mine forberedelser ikke optimale. Der var få kilometer i benene. Men det skulle ikke stoppe mig fra at...