Mød den danske bladerunner

Efter en tragisk trafikulykke i Afrika fik Almaz Emiliussen allerede som barn amputeret begge sine ben. På trods af sit handicap gennemførte hun en triathlon og kunne efterfølgende lade sig krone som danmarksmester i paratriathlon.

Almaz Emiliussen blev adopteret til Danmark som 12-årig fra Etiopien. Hun har altid interesseret sig for triathlonsporten, men først i efteråret 2013 blev det en realistisk mulighed for hende at deltage i en triathlonkonkurrence. Her fik hun nemlig sine første løbeproteser og kunne begynde træningen frem mod DM i paratriathlon i august 2014. LøbeMagasinet har taget en snak med hende om hendes interesse for triathlon, og hvordan det er at træne med løbeproteser.

Hvorfra stammer lysten til at gennemføre et triatlon?
Triathlon har altid interesseret i mig, fordi det har noget fandenivoldskhed over sig, men jeg har ikke tidligere set det som en mulighed for mig, fordi jeg ikke har kunnet løbe og aldrig har lært at cykle. Da jeg i efteråret 2013 fik mulighed for at få løbeproteser, var jeg ikke i tvivl: Hvis det lykkedes at lave et sæt proteser, jeg kunne løbe på, var målet et paratriathlon.

Hvordan har du trænet til at gennemføre et triatlon?
Jeg har spinnet i perioder, men primært dyrket vægttræning og svømning. Denne træning har givet mig en fordel, da løbeproteserne endelig fungerede, fordi min grundform var okay. Dog var min krop slet ikke vant til at løbe, og det kunne i den grad mærkes. I starten løb jeg 400 meter og var så forpustet, at jeg blev nødt til at holde en pause. Næste gang løb jeg 800 meter og lige så stille kunne jeg løbe 1 km og kunne derefter bygge på med 2 km og til sidst 5 km uden pause. Efter at jeg fik mine løbeproteser i juli 2014, forsøger jeg at træne hver anden dag i ca. 1 time.

Hvad har der været af udfordringer undervejs i træningen op til DM i paratriathlon?
Den største udfordring har været at lære at cykle. Da jeg ikke har ankelfunktionen i mine ben, er det farligt for mig at blive klikket fast i pedalerne. Samtidig falder mine fødder af pedalerne, hvis ikke jeg har nogen ‘ramme’ om pedalerne, så vi har fundet en løsning, hvor der er ‘tåbuer’ på pedalerne, som holder mine fødder tilbage på pedalerne, når jeg cykler. Ulempen ved denne model er, at jeg ikke får maksimalt udbytte af mit tråd, da jeg ikke kan trække pedalerne op med fødderne. Jeg er i gang med at få tilpasset cykelproteserne, hvor vi sætter klipsen fast på hælen, så jeg ved at vride i hoften kan klikke ud.

Er der særlige hensyn, man skal tage, når man træner med blades?
Min forfængelighed er forfærdelig og måske nok det største ‘hensyn’. Derfor foretrækker jeg at løbe alene, når alle andre er gået i seng, og mørket har sænket sig, da jeg bliver virkelig ked af det, når jeg løber med andre, og jeg konfronteres med, hvor langsomt jeg løber.

Hvad koster dine blades, og hvor har du fået dem lavet henne?
Selve mine blades koster 30.000 kroner stykket. Udover det skal jeg have lavet hylstre, der er tilpasset mine stumper og andet tilbehør såsom silikonestrømper, ventiler samt bandagisttimer. Alt i alt koster mine løbeproteser med tilbehør og bandagisttimer 160.000 kr.

Nu går vi som bekendt en koldere og mere regnfuld tid i møde. Hvad har årstiden af betydning for din træning?
Jeg forventer ingen problemer med det, da jeg ikke har været vant til at træne udendørs i mange, mange år. Kun siden juli har jeg trænet udendørs, og jeg forstår så meget mine venner, der fortæller, hvor fantastisk det er at løbe udenfor i stedet for på et løbebånd. Til vinter vil jeg også løbe udenfor de dage, hvor der ikke er is på vejen.

Hvad er dine træningsmål for fremtiden?
Jeg vil gerne forbedre min tid, og drømmer om at kunne løbe 5 km på 35 minutter. Lige nu er min PR 5 km på 39 minutter. Derudover vil jeg også gerne forbedre både cykel- og svømmetiderne, så jeg i fremtiden kan klare en para-triathlon på halvanden time. Jeg vil også gerne kunne træne mig op til OL-distancen i triathlon, der består af 1500 meter svømning, 40 km cykling og 10 km løb.