Karl-Oskar Olsen udgør et nyt brændpunkt mellem løbe- og modeverdenen. Han var med til at starte NBRO Running og er kreativ direktør hos Wood Wood – lige nu er han i gang med et projekt sammen med Adidas, som skal sætte nye standarder for stilen på løbeturen.

Jeg møder ham i Wood Woods lokaler, som ligger i en baggård på Nørrebro. Karl-Oskar Olsen er slank, iført en sort t-shirt, jeans og guldkæde, armene er prydede af tatoveringer. Umiddelbart er løb ikke den første association, man får, når man ser ham. Og så alligevel. Wood Wood har som brand rødder i undergrundsverdenen, men har også klar karakter af sofistikeret sportswear. Karl er ansigtet udadtil og en klar repræsentant for kombinati...