Allerede som aktiv cykelrytter drømte Rolf Sørensen om at blive ironman, men gode resultater på landevejen holdt ham fra at tage springet. Efter karrierestoppet er drømmen om at blive jernmand igen vakt til live. En drøm, hvor den daglige løbetræning er vigtigt brændstof i kampen for at gøre den til virkelighed.
Selvom det er evnerne på den tohjulede, der har bragt Rolf Sørensen hæder og anerkendelse, er han også en yderst habil løber. Løb har nemlig altid været en vigtig del af den tidligere toprytters træning.
“Da jeg var 16-17 år, startede jeg med at løbe som alternativ til vintertræningen, inden jeg flyttede til Italien. Dengang var der ikke noget, der hedder mountainbike. Vintrene var både koldere og med mere sne, så der var nogle perioder, hvor det var meget svært at cykle. Der begyndte jeg at få sat løbetræningen i system af min første rigtige cykeltræner, Jørgen Emil Hansen. Han lavede nogle løbesystemer til mig, hvor jeg løb virkelig seriøs intervaltræning, og jeg blev faktisk en rigtig god løber af det. Jeg løb stærkt – jeg brugte kun 35-38 minutter på at løbe ti kilometer,” siger Rolf Sørensen.
På trods af, at løb kan virke begrænsende for cykling, så Sørensen løbetræningen som et meget vigtigt element af vintertræningen.
“Sådan en otte ugers periode, hvor du systematiserer din løbetræning, giver rigtig meget. Så er du helt sikker på at have fundamentet i orden, når du skal til at give den gas på cyklen, for det er meget nemt at løbe med en ret høj intensitet, og det er faktisk også ret nemt at styre din puls, når du løber.
”Min ulempe er nok, at jeg har været vant til at presse mig selv så meget, så jo bedre form, jeg kommer I, jo farligere er det for mig på cykelturen. Kører jeg for stærkt, kan løbeturen pludselig godt blive farlig. Det skal jeg nok passe på.”
Derfor kan du lægge en perfekt belastning, når du løber, og virkelig træne dit hjerte og din syregrænse. Løb er et fantastisk redskab til at komme i god form og i mine øjne faktisk den nemmeste måde at komme i form på,” fortæller han.
Efter en lang karriere, hvor flere timers træning var dagligdag, mistede Rolf Sørensen i 2002 motivationen og lysten til at fortsætte karrieren. Derfor gik der også en årrække, før han igen kom ind i en kontinuerlig træningsrytme. Helt naturligt faldt valget på løb.
“Tidsmæssigt er det meget nemmere at løbe. Løber du bare en halv time tre til fire gange om ugen, så er du i hæderlig form. Det gælder bare om at have nogle gode løbesko, og det er det. Det tager to minutter at klæde om, og så er det bare afsted. Så man kan i virkeligheden have løbet nærmest inden dagen starter. Jeg sender ungerne i skole kl. 7.30, og så kan jeg lige løbe en halv time eller tre kvarter, så er dagen i gang.”
Naturen har altid været element i Rolf Sørensens træning. Både da han boede i Toscana og nu i Vedbæk, skal han bare åbne døren for at træde ud i den.
“Jeg fandt altid de alternative veje og ikke de cykelstier, som mange kører. Jeg vil hellere ud på småvejene, og det gør jeg også, når jeg løber. Ud i skoven, hen over en mark og op igennem et krat, hvor der ikke rigtig er nogen sti. Det er virkelig stabiliserende for muskler og led. Det gælder om at finde de smukke steder. Mine løberuter er næsten altid impulsive. Her, hvor vi bor nu, er et helt fantastisk sted at løbe, fordi man løber direkte ud i skoven og ned til vandet,” fortæller han.
Drømmen, der skal gå i opfyldelse
Skiftet fra det evige liv på landevejene og bopælen i Italien til tidligere toprytter med adresse i Danmark har ikke altid været nemt for Rolf Sørensen. Specielt de mørke, kolde og sure dage i vinterhalvåret åd hans motivation til at holde formen ved lige. Først seks år efter cyklen endegyldigt blev sat i garagen, satte Sørensen sig et mål med træningen: At løbe Copenhagen Marathon. Men ivrigheden for at nå målet blev i stedet vekslet til en lyskeskade kort for løbet.
“Folk, der har været i form, kommer hurtigt godt i gang, og da jeg var oppe og løbe 15 kilometer følte jeg, at det gik rigtig godt. Jeg kunne mærke, at det kunne jeg sagtens være med til, så jeg kom hurtigt ud og løbe over 20 kilometer uden problemer og uden at presse mig selv for meget. Men så begyndte jeg at få det lidt for godt, og så gav jeg den altså lidt for meget gas og fik skaden. Så jeg har erfaret, at man skal tage det roligt. Man behøver ikke at løbe over 25 kilometer. Når man har løbet 12 til 15 kilometer, er det rigeligt. Man kan bare intensivere en lille smule, når man er langt henne i forløbet. Man behøver altså ikke at løbe i flere timer,” forklarer han.
Skuffelsen over sidste års dumdristighed har lagt sig, og nu er kurset sat mod et nyt mål: Challenge Copenhagen, der er en triathlon på ironman-distancen, til august.
“Jeg har altid været helt vildt fascineret af trisporten og ironmanløbet på Hawaii. De sidste par år, jeg kørte på topplan, havde jeg en lille idé om, at jeg ville have stoppet og gået direkte over og blive triathlet, men jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig det, fordi jeg stadigvæk var så god, at jeg kunne være med til at vinde de store løb. Det er en stor udfordring, og det bliver rigtig spændende og rigtig sjovt endelig at prøve,” siger han.
11 timer og to ubekendte
Klog af skade har Rolf Sørensen derfor allieret sig med den professionelle triathlet Rasmus Henning, der skal fungere som træner og coach for ham frem til løbet. Kommer han først så lang, er han sikker på, at han nok skal klare strabadserne.
”Kan jeg komme i form, så frygter jeg det ikke. Jeg glæder mig faktisk helt vildt. Distancen var jo min største fordel. Det var de længste løb, jeg var allerbedst i. Og det, man har svært ved de sidste år på højt plan, er at køre tæt på eller lige over sine grænser hele tiden. I en triathlon skal du ligge et stykke under grænsen for ikke at brænde fuldstændig ud. Det er min klare styrke, at jeg præcis kender mine grænser. Min ulempe er nok, at jeg har været vant til at presse mig selv så meget, så jo bedre form, jeg kommer i, jo farligere er det for mig på cykelturen. Kører jeg for stærkt, kan løbeturen pludselig godt blive farlig. Det skal jeg nok passe på. Til gengæld ved jeg, at jeg kan holde hele vejen, hvis jeg bare har et godt fundament. Det kræver, jeg holder træningen ved lige og hiver op i mig selv, specielt på de sure dage, hvor regnen står ned i stænger. Jeg skal lige ind i rytmen igen, og det er lidt svært efter at have boet så mange år i udlandet, hvor vejret altid er godt. Men man kan jo sagtens løbe en tur i regnvejr, og vejret betyder heller ikke noget, når jeg skal svømmetræne. Det er lidt svære med cyklingen, men det må jeg intensivere hen på foråret,” fortæller Sørensen og tilføjer, at han regner med at bruge omkring 11 timer på dagen før han kan kalde sig triathlet. Inden han kommer så langt, skal han lige have helt styr på den tredjedel af løbet, der foregår i det våde element.
”Svømning er vi i gang med at lære. Jeg har altid været en habil svømmer og god til at svømme, men overhovedet ikke konkurrencesvømmer. Så det er faktisk det, jeg frygter mest. Jeg svømmer to gange om ugen og har Rasmus Henning som træner, og han lærer os virkelig at svømme, frem for alt teknikken.
”Det er faktisk manden på gaden, Der inspirerer mig mest. Når han Kan finde motivationen til at løbe efter En lang og hård arbejdsdag, så må det Også være muligt for mig at komme af Sted. Men det kræver, at jeg har et mål Efter så mange år på toppen.”
Det vigtigste er at komme frisk ud af vandet, så frisk man nu kan efter 3,8 km. Men jeg kan mærke, at det nok skal komme. Man restituerer ret hurtigt, efter man kommer op af svømmebassinet. Man er ikke fuldstændigt smadret, som hvis man har løbet ti kilometer for fuld knald eller som hvis man har cyklet tre til fire timer med alt hvad den kan trække. Der kan man godt være mærket. Det er man ikke på samme måde efter svømning. Musklerne skal selvfølgelig lige vænne sig til det, men det er noget helt andet, når man ligger i vand. Selvom det er langt, så svømmer jeg allerede omkring 2,5 km. nu, så det kan man altså godt lære forholdsvis hurtigt og smertefrit,” siger han.
Motivationen til toppræstationer er altså tilbage hos den gamle cykelrytter – og skulle Rolf Sørensen miste den igen, ved han godt, hvor han skal kigge hen for at finde den: Hos alle de andre løbere.
”Jeg svømmer fra 20 til 22 mandag aften, og både når jeg kører derned og hjem igen, løber folk jo rundt uanset om det regner, sner eller blæser. Det er sågar nogen, der løber hjem fra svømmetræning med tøjet i en rygsæk. De løber alle vegne, og det er faktisk manden på gaden, der inspirerer mig mest. Når de kan finde motivationen til at løbe efter en lang og hård arbejdsdag, så må det også være muligt for mig at komme af sted. Men det kræver, at jeg har et mål efter så mange år på toppen. Jeg skal sigte efter et eller andet. Det er svært for mig at finde motivationen, hvis det bare er en del af hverdagen. Det hjælper også at have en god cykelgruppe at køre med og at have nogen at svømme med, så man gør det på et hold og gør det til noget socialt og hyggeligt. De der lange, seje træk, jeg har taget alene, er lidt svære at tage nu. En times løb betyder ikke noget, men det er svært at finde inspirationen til turene alene på fire-fem timer i regnvejr på cykel,” siger han.
Challenge Copenhagen er en triathlon på den klassiske ironman-distance (3,8 km. svømning, 180 km. cykling og 42,195 km. løb), der afholdes i hjertet af København d. 15. august. Det er første gang, der afholdes en triathlon af den kaliber i en hovedstad, og løbet er inspireret af de store sportevents, der hvert år afholdes i andre europæiske storbyer, f.eks. Berlin Marathon. Løbet er både for amatører og garvede triathleter, og flere professionelle har allerede meldt deres deltagelse, bl.a. Belinda Granger, Hillary Biscay og Petr Vabrousek. Arrangørerne forventer mellem 1.500 og 2.000 deltagere fra 25 forskellige nationer. Den samlede præmiesum ved Challenge Copenhagen er kr. 375.000. Læs mere om eventet på www.challengecopenhagen.dk.
Rolf Sørensen er Danmarks mest vindende cykelrytter nogensinde med 53 sejre i hans 17 år som professionel rytter. Sørensens force var endagsløbene på World Cuppen, specielt forårsklassikerne, hvor han har flere sejre. Sørensen har derudover vundet to etaper i Tour de France (1994 og 1996), en etape i Giro de Italia (1995) og mange sejre i mindre etapeløb. Selvom Rolf Sørensen ikke samler på sekundære placeringer, skal hans olympiske sølvmedalje fra legene i Atlanta i 1996 alligevel nævnes.
Rolf Sørensen flyttede til Italien allerede som 17-årig for at forfølge drømmen om at blive professionel. Efter 26 år i udlandet flyttede han tilbage til Danmark forrige år og bor nu i Vedbæk sammen med sin kone og parrets tre børn. Sørensen er stadig aktiv i cykelverdenen og arbejder som rådgiver for flere unge ryttere, bl.a. Matti Breschel, ligesom han også kommenterer cykelløb på TV 2 og er ved at skrive en bog om livet som cykelrytter.
Født 20. april 1965 i København.
Er 1,81 m. høj og vejer 79 kg.Droppede ud af gymnasiet efter 2.g og er uddannet ”på cykelsportens universitet”.
Personlig rekord på 10 km løb: 38 minutter.
Favorit cykelløb: Flanderen Rundt. ”Det er det mest komplette af alle løb.”
Yndlingsmotionsløb: Eremitageløbet. ”Det er jo nærmest legendarisk.”
Største sejr: ”Det er svært at vælge én efter 17 år, men de dedikerede sejre og dem, jeg havde sagt, jeg ville vinde (Flanderen Rundt i 1997 og Liege-Bastogne-Liege i 1993), jeg er mest stolt af.
Største nederlag: ”Styrtet i rundkørslen kort før mål på 5. etape af Tour de France i 1991.” Sørensen måtte udgå af løbet med et brækket kraveben og aflevere den gule førertrøje, som han erobrede efter holdtidskørslen på 2. etape. Rolf Sørensen førte på det tidspunkt også den samlede World Cup, men mistede sejren pga. styrtet. Samme skæbne overgik den blonde dansker i 1997, da han igen som førende World Cup-rytter styrtede og brækkede hånden, så han ikke kunne forsvare den hvide førertrøje i sæsonens sidste tre løb.
Idol: Michael Jordan. ”Han var en magiker uden lige. Han gjorde sport til kunst og brugte sit talent til at gøre noget ekstra. Han trænede sikkert mere end resten af holdet tilsammen.”