To ud af tre danskere kender de nye kostråd. Fødevareministeren er glad for det store kendskab og håber, at flere danskere vil blive ved med at lade sig inspirere til mad med flere grøntsager og mindre kød.

Spis planterigt, flere bælgfrugter og mindre kød. Sådan lyder nogle af hovedingredienserne i Danmarks nye kostråd, der blev lanceret 6. januar. Og noget tyder på, at de mere klimavenlige kostråd har indprentet sig hos mange danskere.

To ud af tre danskere svarer således i en undersøgelse fra Epinion, at de kender til kostrådene. Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de ugentligt eller hver dag spiser mere planterigt og varieret, og 28 procent svarer, at ...