fbpx

Der er utallige grunde til at snøre skoene og tage ud at løbe. Det forbedrer dit humør, det er godt for dine muskler, knogler og led, og det kan endda forlænge dit liv. Men forskning viser, at der er endnu en grund til, at løb er gavnligt: Det kan nemlig hjælpe med at forbedre din hukommelse. Og det kræver kun 15 minutters løb at gøre en forskel.

I et studie offentliggjort i journalen Psychological Reports deltog en række forsøgspersoner i fire sessioner. I den første session skulle de forsøge at huske så mange ord, de kunne, fra to lister med 15 ord, imens de var stillesiddende. I de følgende tre sessioner gik de på et løbebånd med en moderat intensitet i 15 minutter før, under og efter at have husket ordlisterne. Efter at have analyseret deres præstation opdagede forskerne, at deltagerne huskede ordene bedst, da de gik lige inden, de skulle huske.

Hvordan virker det så på løbere?
Ifølge Paul Loprinzi, ph.d. og direktør for University of Mississippi’s Exercise and Memory Laboratory og en af studiets forfattere, kan aerob træning af enhver art forbedre både korttids- og langtidshukommelsen. “De fleste af vores eksperimenter forekommer i en mere eller mindre aktiv befolkning,” udtaler Loprinzi. De har evalueret akut træning i både moderat og høj intensitet, og har fundet ud af, at begge er gavnlige for episodisk hukommelse, hvor du husker ting som oplevelser, tider, steder og følelser.

Andre undersøgelser har vist, at regelmæssig motion også kan bidrage til at reducere risikoen for demens. Faktisk viste en undersøgelse af 7.500 kinesiske voksne over 65, at de, der rapporterede regelmæssigt at dyrke en eller anden form for motion – hvad enten det var gang, løb eller en anden form for sport – var 47 procent mindre tilbøjelige til at udvikle demens over den niårige opfølgning, end folk der forblev mere stillesiddende. Dette skyldes, at motion hjælper neuroner med at forbinde og kommunikere med hinanden, og den forbedrede kommunikation spiller en afgørende rolle for udvikling og styrkelse af hukommelsesspor i hjernen.

Så næste gang du skal huske en tale, en præsentation på arbejdet eller læse op til en prøve, skal du måske overveje at tage ud på en kort løbetur inden. Din hjerne vil takke dig for det!