Selv de mest habile løbere kan stoppes eller plages af vabler, runner’s toes og gnavsår under et halvmarathon. Skader som disse opstår let, hvis ikke man er opmærksom på at pleje og forberede fødderne inden et løb. Få her et par råd til at give fødderne den korrekte behandling op til et større løb.

Hård hud
Normalt har man en blød og jævn hud. Udsættes huden pludseligt for et stort tryk eller for meget friktion, reagerer huden ved at producere et ekstra tykt lag hud på det udsatte hudområde. Hård hud er altså kroppens normale reaktion på unormale tryk- eller friktionspåvirkninger, og hård hud fungerer således som ekstra beskyttelse mod overbelastningen.
Hvis dine fødder er tørre af natur, k...