En skade er noget af det værste, der kan ske for os løbere. Men hvorfor får vi disse skader som løber, og hvad kan vi selv gøre for at undgå disse? Det vil vi forsøge at svare på i vores nye artikelserie om skader, hvor vi kommer rundt om de hyppigste skader, vi får som løbere. Vi har taget en snak med Eivind Møller og Simon Lübecker fra Klinik om alt det, du har brug for at vide om hælspore!

Oplever du smerter under hælen, når du går eller løber? Hvis ja, så kan det tyde på, at du har en hælspore. Men det at have en hælspore anvendes ofte i hverdagen lidt i flæng som en betegnelse for, at man har ondt under foden. “Der er forskel på at have hælspor-lignende smerter og rent faktisk have en fysisk hælspore,” fortæller Eivind Møller, partner hos Klinik, der har behandlet mange løbere for hælspore. Ifølge Eivind kan man nemlig sagtens have ondt i hælen, uden egentlig at lide af hælspore – faktisk forveksles symptomerne hos hælsporen og svangsenebetændelse ofte, eftersom smerten ligger forholdsvist tæt på hinanden. Men hvordan føles det så at have hælspore, og er du som løber udsat for det, og kan du selv gøre noget for at forebygge hælspore? Alt det og mere får du svaret på her.

Hvad er symptomerne på hælspore?
 Ifølge Klinik er der rigtig mange raske mennesker, der lider af hælspore, men som ikke døjer med det. “Man kan sagtens have ondt i hælen uden egentlig at hælspore – og omvendt – du kan godt have ingen smerter, men alligevel have hælspore,” fortæller Simon Lübecker. Men hvordan føles det så at have hælspore? De mest almindelige symptomer på hælspore er, at du har ondt lige under hælen, hvilket forværres, hvis al kropsvægten lægges på foden, for eksempel når du står eller ved løb og gang. Hvis du har disse symptomer, så har du formodentlig hælspore.

Tiden er vores største ven, men også vores største fjende.

Det, at have ondt under foden, er selvfølgelig ikke en garanti for, at du har hælspore – i mange tilfælde forveksles hælspore og svangsenebetændelse nemlig med hinanden, idet smerten sidder forholdsvist tæt på hinanden. Forskellen mellem de to skader er, at hælsporen sidder i knoglen, hvor svangsenebetændelsen sidder i senevævet. Hvis du døjer med hælspore, vil du opleve, når du vågner, at du skal varme foden op for at undgå smerter under hælen, hvilket kan være hæmmende for mange om morgenen. Hvis smerten opleves lidt længere fremme mod tæerne under svangen, er der højst sandsynligt tale om svangsenebetændelse.

Hvad er de typiske årsager til, at hælspore opstår hos løbere?
Hælspore er en af de mere hyppige skader, der kan opstår for løbere. “Når man løber, løber man nemlig med hele kroppen, og det gør, at der også er en påvirkning på hele kroppen. Hælen som knoglestruktur og de relationer, der er til hælen, er væsentlige og meget involverede i hele den funktionalitet i at løbe,” fortæller Eivind.

Hvis foden ikke er stærk og bevægelig, opstår risikoen for at udvikle hælspore.

Når løbere får hælspore, opstår det typisk pga. en uhensigtsmæssig mekanik i foden. “Det at løbe er en udfordring for vores krop, eftersom der er mange knogler i foden, der skal samarbejde om at tage stødene og absorbere kræften. Knoglerne arbejder i en tæt relation med en række muskler og senevæv, og hele den håndtering af, hvordan vi løber og håndterer tyngdekraften, afgør, hvordan den enkelte struktur bliver påvirket,” fortæller Eivind Møller. Din fod skal både være stærk og bevægelig. Disse to parametre er et godt udgangspunkt for, at du har en god funktion i foden.

Hvis foden ikke er stærk og bevægelig, opstår risikoen for at udvikle hælspore. Ifølge Eivind opstår hælspore, hvis der er en dysfunktionalitet i foden – for eksempel hvis din fod er for stiv eller ikke er stærk nok. Men selve hælsporen kan også stamme fra andre dysfunktionaliteter i kroppen, for eksempel hvis der er en skævhed i kroppen. Derudover kan hælspore opstå, hvis du ændrer din løbemængde og/eller løbemønster, ændrer underlaget eller skifter sko. “Der er således en masse parametre, der spiller ind, men det peger alt sammen mod dette samspil omkring, hvordan din krop fungerer, og særdeles hvordan fod og underben fungerer i relation til det at kunne løbe,” uddyber Eivind.

Løb er ikke den rigtige løsning for at komme skaden til livs – kort sagt det kan ikke løbes væk.

Hvis disse elementer typisk ikke fungerer optimalt, og man overbebyrder dem, vil de fleste mene, at der opstår en overbelastningsskade, men ifølge Kliniks partner, Eivind, er det nærmere en underfunktionsskade. “Det handler om, at man ikke fungerer godt nok i forhold til den aktivitet, man udøver, og så er det at hælspore kan opstå,” udtaler Eivind.

Hvilke slags løbere er så mest udsat for hælspore?
Ifølge Eivind og Simon er alle løbere disponeret for hælspore. “Det er en del af gamet, når man vælger at løbe – udfordringen er så bare ikke at blive ved med at få den samme overbelastningsskade,” fortæller Simon Lübecker.

Hvis man SKULLE nævne en type løber, der er mere udsat for hælspore en andre, er hællandere mere udsatte for denne slags skade end forfodslandere, men det er ikke en selvfølge, ifølge Simon. Underlaget er derimod en faktor, der kan volde problemer for alle løbere og være skyld i hælspore. “Løbere, der løber på meget hårdt underlag, som f.eks. asfalt, er oftest mere udsat end løbere, der løber f.eks. ude på skoven eller i grus. Men det er et meget bredt og varieret billede af, hvem der får hælspore”, fortæller Simon.

Lyt til din krop
Man kan godt løbe med hælspore, men man vil typisk have ondt. Det er vigtigt at lytte til sin krop! Hvis du løber og har mere ondt næste dag, så skal du vælge at holde en pause fra løb i en periode. Hvis smerterne er gået væk efter pausen, så har du formentligt blot været overbelastet.

Hvis du gerne vil løbe, selvom du døjer med hælspore, så prøv evt. at skifte løbeskoene, skifte terrænet eller implementere løbe/gå-struktur i din træning. Hvis du f.eks. har fået din skade af at lave for meget interval eller bakkesprint, så prøv at holde en pause med det eller skru ned for det.

Hvordan diagnosticeres og behandles hælspore?
Hvis du er i tvivl, om du har hælspore eller svangsenebetændelse, så kan du få det diagnosticeret hos en fysioterapeut. Fysioterapeuten diagnosticerer det ved at trykke der, hvor du har ondt, for at lokalisere, hvor smerten sidder og dermed bedømme, om det er hælspore eller svangsenebetændelse. Derudover kan en ultralydsscanning af foden give et godt billede af, hvor kraftig inflammationen er.

TEST DIG SELV!

En simpel test, som du selv kan gøre, er at trykke op under hælen, hvis det gør ondt, når du trykker, så er det højst sandsynligt en hælspore.

HVAD ER EN HÆLSPORE?

Hælspore i den kliniske forstand er en regulær udvækst på hælknoglen, der opstår, hvis der har været langvarig stress på kroppen. Knoglen reagerer derfor med at forsøge at blive stærkere, ved at knoglen udvikler en ny form for ‘torn’ – dvs. der danner sig en slags kalkdannelse, hvilket er den, der kan irritere. Selve udvæksten er i sig selv ikke problematisk, men det er, når denne udvækst begynder at give hælsmerter, at problemet opstår. Dette skyldes, at der opstår en inflammation i den lille slimsæk eller i den sene, der udspringer på knoglen.

Der er mange måder at komme hælspore til livs på – fra mild symptombehandling, årsagsbehandling til operativt indgreb. Den mildeste symptombehandling mod hælsmerter er med laser, ultralyd eller chockbølgeterapi. Denne milde metode afspejler også, at det ikke er en længerevarende løsning, da hælspore oftest kræver hårdere metoder for at slippe helt af med det. De mere effektive metoder kan i stedet være chockbølgeterapi, mobilisering og træning til at behandle og mildne de værste hælsmerter.

Det er en del af gamet, når man vælger at løbe – udfordringen er så bare ikke at blive ved med at få den samme overbelastningsskade.

Det vil oftest være en osteopat, der foretager mobiliseringer eller mani puleringer af foden – derved kan man se, om der er en sammenhæng mellem smerten i hælen og selve mekanikken og bevægeligheden i foden. De mere drastiske metoder, som mange fraråder, er binyrebakinsprøjtninger, eftersom det bekæmper inflammationen, men samtidig nedsætter det også senevævets funktion, hvilket øger risikoen for at udvikle nye og værre problemer. En anden drastisk metode er at blive opereret, men dette er ingen garanti for at komme hælspore og hælsmerterne til livs. Det kan fjerne smerterne i starten, men hvis årsagen er en forkert fodstilling, vil du højst sandsynligt med tiden udvikle en ny hælspore.

Hvordan skal jeg træne for at komme af med en hælspore?
Ifølge Klinik behøver man ikke at droppe løb fuldstændig, men det handler i stedet om at tilpasse selve belastningen. “Det er om at finde et flow, hvor belastningen ikke er for meget. Har du ondt, føles det ubehageligt, eller gør det ondt om morgen, når du står op, så er det ikke løb, der er løsningen,” fortæller Eivind. “Løb er ikke den rigtige løsning for at komme skaden til livs – kort sagt det kan ikke løbes væk,” konkluderer Eivind og Simon.

Hvis du er ramt af hælspore, og smerterne gør, at du slet ikke kan løbe, så må du ty til andre alternativer i en periode. Når du løber, er der en masse stød, idet hele kroppens vægt lander på fødderne – som alternativ til løb vil alt, hvor du ikke har et stød være den mest optimale løsning, som f.eks. romaskine, cykling, svømning, crosstrainer, alternativ træning såsom styrketræning og balancetræning.

De løbere, der fortsætter med løb på trods af, at de har hælspore, vil opleve smerter selv ved svømning, så det er derfor vigtig, at man stopper i tide. Det at gå i gang med excentrisk styrketræning er også en god måde at kurere hælspore, men ofte noget, der skal ske under vejledningen, således at øvelserne gavner en, ellers kan man gå lang tid uden forbedringer.

Husk!
Det tager lang tid for senevæv og knoglevæv at blive styrket, derfor må man være tålmodig, selvom det kan være svært, når man har købt et løbenummer til forårets løb. “Tiden er vores største ven, men også vores største fjende,” fortæller Eivind. “Vi har brug for tid til at hele og tålmodighed, når skader opstår,” forsætter Eivind.

TIP! SE PÅ HELHEDEN!

Måske er det ikke løb, der gør, at du har skader. Det er vigtigt at kigge på helheden og hele din krop – en skade kan sagtens skyldes din gå- og løbestil, arbejdsstillinger i løbet af dag, skævheder i kroppen eller terrænet, du vælger at løbe i.

TRE NEMME RÅD TIL AT FOREBYGGE HÆLSPORE

Det kan være svært at komme af med hælspore, når man først har fået det. Hvis du har prøvet de tre råd, og de ikke hjælper, så søg hjælp.

  1. PRØV EVT. AT SKIFTE LØBESKO. Sørg for ikke at have løbesko på, der er trådt ud.
  2. REDUCER LØBEMÆNGDEN. Når de første tegn opstår, så vælg først og fremmest at reducer løbemængden. Hvis det gør meget ondt, så begræns løb til et minimum. Hvis symptomerne ikke går over, så vælg at søg hjælp.
  3. KØB EN HÆLKOP ELLER INDLÆG I SKOENE. Det giver støtte, lindrer smerter og er stødabsorberende – det kan både anvendes, når skaden er sket, og som forebyggende mod hælspore.
OM KLINIK

Klinik er en af Danmarks mest erfarne klinikker inden for løbe- og sportsskader. De har et målrettet fokus på at hjælpe aktive mennesker med at fastholde deres aktivitetsniveau. Hos Klinik ses der efter helhed og sammenhænge. Tværfaglighed er i fokus hos Klinik, hvor der anvendes osteopati, fysioterapi, træning, indlægssåler og massage som værktøjer i målet om at komme skaderne til livs.

Læs mere på www.klinik.dk.