Marathon under 3 timer #5: Følelsen af løb

Med startlinjen til Copenhagen Marathon 2012 i sigte er det for Mathias Kolringen blevet tid til at indlede slutspurten i hans forsøg på at gå fra motionist til løber. Hør, hvordan det er gået med den sidste træning for Mathias Kolringen og Tag Springet-gruppen.

Der sker noget mærkeligt, når man begynder at løbe for alvor. Træningen bliver selvfølgelig hårdere og mere målrettet, men det er ikke det. Det er noget mere diffust. Måske bedst beskrevet som en blanding af frihed og styrke, som tydeligt mærkes, når løbeskoene snøres.

Jeg har de sidste fire måneder gennemgået en enorm udvikling. Løb er for mig ikke længere blot en måde at holde formen ved lige på, men har langsomt sneget sig ind under huden og er blevet en livsstil. Undervejs har jeg nok også udviklet mig til lidt af en ”løbenørd”. Alt bliver gennemgået: Fra det næste træningspas til forskelligt udstyr og min ernæring. Både i hverdagen og i forbindelse med min træning. Jeg tænker på min næste træningstur og taler tempo og tider, så venner og familie er ved at gå til.

Heldigvis har jeg i Tag Springetgruppen fundet flere gode løbevenner, der deler min passion for løb. I forbindelse med gruppens fællestræninger og foredrag har vi kunnet nørde, samtidig med at vi har knoklet løs med at forbedre os som løbere.

Målet er at tage springet fra motionister til løbere. Et mål der den 20. maj 2012 gerne skal resultere i, at jeg tager et spring fra 3:33 og ned til de magiske tre timer til Copenhagen Marathon.

Det perfekte hold
Der er ingen tvivl om, at det sociale element betyder meget i et langt og hårdt forløb. Især når niveauet og ambitionerne er nogenlunde ens. Noget Dorte Vibjerg, der stod for fællestræningen den 20. marts, også bemærkede, da hun udbrød: ”Jeres gruppe passer perfekt sammen – I burde da danne et fast løbehold”.

Inden Tag Springet-gruppen fik talt videre om den ide, satte Dorte gang i det næste interval. Torsdag er intervaldag i Fælledparken, og vi fik virkelig vores sag for. Ud over en rigtig god omgang træning var samværet med Dorte Vibjerg særdeles inspirerende. Dorte er nemlig ikke bare direktør for Sparta, hun er også en fænomenal løber. Bag sig har hun et hav af danske mesterskaber på forskellige distancer, og så er hun så godt som kvalificeret til sommerens OL på marathondistancen. Og det efter blot et marathon og i en alder af 37 år.

For mig er Dorte Vibjerg det bedste bevis på, hvor alsidig og fantastisk en sport løb er. At Dorte med en løbeuge på 150- 200 km ligger et niveau eller to over de fleste andre løbere, er en anden historie.

En anden slags træning
Min deltagelse i Spartas anden marathontest viste tydeligt, at der var plads til forbedringer i forbindelse med mit indtag af væske. Og jeg er bestemt ikke den eneste, der kæmper med det problem. Derfor mødtes Tag Springet-gruppen den 10. april til en fællestræning med fokus på væskeindtag. Løbetræner Kenneth Munk fra Running26 stod for træningen, der havde til hensigt at simulere, hvordan vi hver især reagerer på at indtage væske og energi under et marathonløb.

”Kom nu. Et sæt til,” råbte Kenneth Munk opmuntrende, mens vi kæmpede med de sidste englehop. Efter en række klassiske styrketræningsøvelser var vores friske ben blevet tilpas tunge, og så løb vi af sted på den første runde.

Hver gang vi passerede ”væskedepotet”, stod Kenneth klar med et par nye øvelser. På den måde holdt illusionen om trætte marathonben, og efter en gel og 200-300 ml vand gik det af sted igen. Vi knoklede løs i godt en time, og til sidst var de trætte ben ikke kun en illusion.

Hvordan man på bedst mulig vis kan løbe og drikke på samme tid, fik jeg ikke svar på. Derimod viste træningen, at jeg sagtens kan drikke den fornødne mængde vand, uden at det efterfølgende rumler i maven.

Sportsernæring i praksis
I de fleste tilfælde er der stor forskel på teori og praksis, men den 19. april fik Tag Springetgruppen serveret en god portion praktisk anvendelig teori omkring sportsernæring. Foredraget blev holdt af adjunkt Lasse Kristiansen og lektor Rikke Larsen fra Ernærings- og sundhedsuddannelserne ved Metropol. Begge er erfarne løbere og kender dermed selv til mange af de ernæringsmæssige udfordringer, marathonløbere kæmper med. Foredraget var det andet af to foredrag omkring kostens betydning i forbindelse med træning og konkurrence. Herunder blev nogle af de grundlæggende principper for en marathonernæringsplan gennemgået. Pointen med en ernæringsplan er, at man tænker over sin ernæring før, under og efter løbet.

Før løbet handler det primært om at fylde kulhydratlagrene – såkaldt carbo-loading. I Marathon Magasinet (forår/sommer 2012) kan du læse en god guide til carbo-loading, udarbejdet af ernæringseksperten Camilla Spagner. Under løbet handler det om at tilføre kroppen tilstrækkeligt med væske, energi og salt, så man kan gennemføre. Efter løbet handler det om at få gang i restitutionen og genopbygge det beskadigede muskelvæv. En god restitution nedsætter også risikoen for følgesygdomme – typisk i form af en rigtig god omgang forkølelse. Dehydrering kan også være et problem efter løbet.

Få hovedet med
Startlinjen nærmer sig med hastige skridt, og efterhånden kan jeg ikke gøre mere i forhold til at forbedre min fysiske formåen.

Det kan jeg derimod i forhold til det mentale, hvor det handler om at få fokus væk fra kroppen og ”smerten” og over på noget positivt og energifyldt. Det lyder nemmere, end det er, men ifølge psykolog Lars Smith er det bestemt muligt. Og endnu bedre, der er meget at hente på resultatsiden ved at tænke ”rigtigt” under et løb, fortæller Lars Smith, som har en baggrund i den danske triathlonelite. Til daglig arbejder han som headhunter med fokus på rekruttering af topledere, mens han sideløbende fungerer som coach og mentaltræner for nogle af Danmarks bedste triathleter, herunder Rasmus Henning og Helle Frederiksen. Ifølge Lars Smith findes der mange forskellige mentale redskaber, som man med fordel kan gøre brug af under et løb. Uanset disse handler det dog grundlæggende om at finde noget, der giver dig energi under et løb – din familie, at tilskuerne hepper på dig eller måske den anderkendelse, som din præstation vil høste hos venner og kollegaer. Det kan være en overraskende svær øvelse at finde sit ”energi-boost”, men når først det lykkes, skal benene bare klare resten. På den baggrund lyder 42.195 meter på tre timer jo ikke så slemt.

 MATHIAS KOLRINGEN 
Mathias er relativt ny inden for løb, men har en masse erfaring inden for alt fra bjergbestigning, krydsning af indlandsisen til ironman og langrendsløb. Samtidig har han en stor interesse i at vide, hvordan kroppen fungerer i sportslig henseende. Mathias løb sit første marathon i forbindelse med en ironman i Holland i 2009. Marathontiden lød på 04:19. Til Copenhagen Marathon i 2012 er målet at komme under de magiske tre timer.