Dit løb påvirkes som bekendt ret så meget af, hvilket underlag du løber på, og hvor hård en belastning du pålægger din krop. Her kan du læse lidt om fordele og ulemper ved otte af de mest almindelige underlag:

#1 Asfalt
Asfalt er den mest almindelige vejbelægning i Danmark. Det består af 95% stenmateriale og 5% bitumen (et restprodukt af råolie).
Fordele
• Det er typisk en jævn og godt vedligeholdt overflade.
• Du behøver ikke være så opmærksom på, hvor du sætter fødderne.
Ulemper
• Det er et hårdt underlag og er derfor belastende for kroppen.
• Asfalt hænger ofte sammen med trafik, lyssignaler og bilos.
#2 Beton
Beton er ikke normalt det, vi forbinder med de danske veje, men det er faktisk...