Henrik Them – Livet som eliteløber

Marathonløber Henrik Them har netop annonceret sit karriestop på grund af en drilsk hofteskade. Gennem karrieren har han løbet mod nogle af verdens bedste løbere, men Henrik Them har altid haft fokus på at blive den bedste udgave af sig selv. LøbeMagasinet har mødt den danske marathonløber til en snak om livet som eliteløber, og hvordan man præsterer bedst muligt på løbsdagen.

“Jeg tror ikke på, at man kan præstere sit ypperste, hvis man ikke har det godt”.

Egentlig kommer svaret i slutningen af interviewet med Henrik Them, da han bliver bedt om at komme med et godt råd til, hvordan man som løber kan præstere sit bedste til et løb, man har trænet til i mange måneder. Men udsagnet indkapsler på mange måder også Henrik Thems egen karriere. Og rådet kunne lige så godt være et råd til den tidligere danske mester på halvmarathon og marathondistancen, der har tiden 2.15.54 som sit bedste marathonresultat fra Frankfurt Marathon i 2015.

Det var der, jeg første gang blev klar over, at jeg blev nødt til at geare lidt ned, for nervøsiteten tog overhånd.

Vi skal tilbage til dagene før London Marathon i april 2012 og endnu et møde med den hårdeste konkurrent, som han har løbet om kap med siden karrierens begyndelse. Nemlig ham selv. Henrik Them har i efteråret 2011 skiftet karrierespor fra at konkurrere på 5000m og 10.000m-distancen til marathon. Her debuterer han til Berlin Marathon og slutter i en tid på 2 timer og 17 minutter, og sætter derfor for alvor næsen op efter at klare det danske OL-krav, der lyder på 2.15.15, til marathonløbet senere på sommeren i den engelske hovedstad. Han ved godt, at han skal løbe sit livs løb, og at han kun har ét skud i bøssen for at komme med til OL – den ultimative drøm. Set i bagklogskabens klare lys vil Henrik Them det måske for meget, efterrationaliserer han i dag. I de sidste dage inden løbet tænker han ikke på andet. På arbejdet og i privaten er kroppen ganske vist til stede, men psyken er allerede rejst til startstregen i London.

“De sidste par dage op til var jeg nervøs og mærket. Jeg følte mig så svimmel og utilpas, at jeg blev nødt til at have solbriller på – også indenfor – for at holde lysindfaldene ude, fordi jeg var så mærket af nervøsitet,” fortæller han.

Bedre løber af fest og ferie
De første 25 kilometer på asfalten i London føler Henrik Them sig flyvende, men pludselig indtræffer ulidelige mavesmerter, der tvinger ham til at udgå af løbet. Om mavesmerterne skyldes nervøsitet eller er de første tegn på den hoftesygdom, der senere tvinger ham til at lægge løbeskoene på hylden, må stå hen i det uvisse. Men situationen er et wake-up call for den danske marathonløber.

“Det var der, jeg første gang blev klar over, at jeg blev nødt til at geare lidt ned, for nervøsiteten tog overhånd der,” siger han.

Historien er central for fortællingen om Henrik Thems karriere. De dage han har været flyvende, har også været de dage, hvor han på det personlige plan har været i balance. Og de dage hvor nerver og nervøsitet har taget overhånd falder sammen med de løbsdage, hvor det ikke er gået efter planen. Og så er der selvfølgelig også skaden – hoftesygdommen – og hovedårsagen til karrierestoppet, der har haft indflydelse på præstationerne. Skadens betydning vender vi tilbage til.

Efter skuffelsen i London leder Henrik Them efter motivationen og tager på tre ugers ferie til sydens sol. Her laver han absolut intet andet end at feste, ligge ved poolen og nyde livet. Uden løbesko vel at mærke. Det viser sig paradoksalt nok at være en god beslutning for løbekarrieren.

“Jeg var gennem en fysisk test, lige før jeg tog af sted på ferie og lige efter. Efter tre-fire uger, hvor jeg absolut intet havde lavet af træning ud over bare at feste og nyde livet, kom jeg tilbage og var i markant bedre form, end før jeg tog af sted. Efter den ferie var jeg godt kørende”

Også på privatfronten har turen genopladet de mentale batterier, og det gavner også løbekarrieren.

“Jeg begyndte at engagere mig mere i mit arbejde og begyndte at prioritere andre former af livet mere. Det kunne jeg mærke, at jeg blev bedre af. Jeg blev måske ikke en bedre løber, men jeg blev bedre til at holde stressniveauet nede og dermed være mere i balance og mere til stede, når jeg trænede,” fortæller han.

To udgaver af Henrik Them
Beslutningen om at tage på ferie og tænke på alt andet end løb har kontant afregning i de næste løb, den danske marathonløber deltager i. Under opvarmningen ved startstregen til Marselisløbet i Århus taler konkurrenterne om, hvor meget de har trænet, men lige den dag lader Henrik Them sig ikke gå på af snakken. Og den lille tvivl om formen, der har rumsteret i hovedet inden løbet, bliver manet til jorden, da løbet går i gang, og han allerede efter et par kilometer går solo fra favoritgruppen og vinder det traditionelle efterårsløb i en tid, der er blot to sekunder fra løbsrekorden.

Successen fortsætter i slutningen af oktober 2012 til Frankfurt Marathon, hvor Henrik Them på trods et hæsligt vejr præget af vind og regn sætter ny personlig rekord i tiden 2.16.06 – blot 51 sekunder fra OL-kravet på 2.15.15. Efter at have fået varmen i fingrene igen efter det modbydeligt kolde marathonløb, sætter han sig til tasterne og skriver inspireret på sin blog. “Hvor langt jeg kan komme ned, ved jeg ikke. Lysten har aldrig været større,” afrunder han et kilometerlangt og passioneret blogindlæg. Den dag i dag husker han stadig, hvad han tænkte på lige efter løbet.

“Når jeg kunne præstere så godt under så dårlige forhold, så kunne jeg godt se, at jeg kunne løbe markant stærkere. Det er det, jeg mener med det. Jeg kunne se, at der var muligheder for forbedring”.

Perioden efter den både fysisk og psykisk gavnlige ferie afspejler Henrik Thems pointe om, hvor vigtigt det er at være i balance som løber. Dengang tænkte han ikke over det, men i dag er han ekstremt bevidst om den personlighedsspaltning, det er nødvendigt at etablere som løber – især på eliteniveau, men også for den almindelige løber, der agerer på sociale medier – hvis man vil skabe optimale muligheder for at præstere på selve løbsdagen. Derfor findes der i dag to udgaver af Henrik Them. Det er den offentlige person, som i princippet er et produkt og en forretning, og der er den private Henrik Them.

Jeg blev bedre til at holde stressniveauet nede og dermed være mere i balance og mere til stede, når jeg trænede.

Den selvfølgelig lidt karikerede skelnen bibringer den balance, der er nødvendig for at fungere som løber og som menneske.

“Jeg har lært, at det er vigtigt at have fokus på den private Henrik Them. For hvis den private Henrik Them ikke får lov til at være der, så er produktet afhængig af, at man leverer. Og hvis du ikke leverer, så er du i princippet en fiasko,” fortæller han.

Den erfaring prøver han at give videre til de løbere på alle niveauer, han træner: Nødvendigheden af at være i balance, og nødvendigheden af at prioritere andre ting i livet også, så løb ikke bliver det eneste, der definerer dig som menneske.

“Du bliver nødt til at også at hænge dit liv op på nogle andre ting end løb, hvis du skal præstere som løber. Det er meget vigtigt, at man som løber tænker over det,” siger han og uddyber: “Vær opmærksom på, at det er ikke det givne løb eller det givne mål, der skal definere om din satsning på løb har været en succes eller fiasko. Hvis du begynder at løbe for – og tro mig, jeg har været der – hus, kat, hjem, familie, penge og smider alt det i puljen og tager det pres på dig, så kan man ikke præstere”.

Eliteløberens lod som offentlig person
Henrik Them har altid løbet for at blive den bedste udgave af sig selv. Derfor har han aldrig følt et forventningspres fra andre end sig selv. Og det forventningspres har sommetider været så stort, at det har påvirket hans præstationer negativt. Han fortryder i dag, at han har været så offentlig omkring sine træningstider, da det har været til at bidrage yderligere til forventningerne og dermed nerverne. Men samtidig er det eliteløberens lod at lukke offentligheden helt ind i maskinrummet bag marathonpræstationerne. Som dansk eliteløber bliver man nødt at agere som en offentlig person, hvis det skal kunne løbe rundt økonomisk, og det kræver, at man deler ud af sig selv, lyder det fra Henrik Them.

 Der er rigtig mange, der vil være omkring dig og støtte dig, når tingene går godt, men hvis du bliver skadet, syg eller løber ind i problemer, så står du mere alene.

“Jeg fandt ud af, at det var nemmere at skabe de bedste forudsætninger for mig selv på marathon, for der var større interesse. Det var nemmere for mig at skabe bedre forudsætninger for at blive bedre, fordi interessen er større,” lyder rationalet.

Men når man deler ud af sig selv, medfører det også en risiko for at fejle i andres øjne. Derfor er det set med hans øjne vigtig, at man som løber sørger for at have andre ting i livet, man kan falde tilbage på, hvis man for eksempel bliver skadet. En slags privat sikkerhedsnet, der ikke er spundet ind i løbeverden, og som kan gribe dig, hvis du bliver skadet. For skaderne kan isolere selv den bedste løber.

“Der er rigtig mange, der vil være omkring dig og støtte dig, når tingene går godt, men hvis du bliver skadet, syg eller løber ind i problemer, så står du mere alene. Derfor skal man være opmærksom på, at man også er i stand til at bygge andre grene på sit sociale liv, så man ikke pludselig føler man står alene i tilfælde af en skade,” lyder rådet.

Vil skabe et sikkerhedsnet
Henrik Them vil i fremtiden selv være med til at sy det sikkerhedsnet, der kan gribe skadede eliteatleter. Blot seks dage efter sit karriestop annoncerede han på Facebook, at han stiller op til Danmarks Idrætsforbund Aktivkomite. Netop for at skabe det sikkerhedsnet, der ikke var der, da han selv havde brug for det. Og for at give noget tilbage af den sport, der har givet ham så mange gode oplevelser. Sikkerhedsnettet skal skabe bedre forudsætninger for de eliteatleter, der ligger niveauet under de allerbedste, hvis de bliver skadede eller på anden vis ikke lykkes med at præstere. For i sidste ende kan den sikkerhed bidrage til at flere præsterer deres bedste og i højere grad lykkes med deres elitesatsning.

“Jeg synes, man har et ansvar over for atleterne, og jeg synes, det er noget, man skal arbejde på, for man kan tabe rigtig mange personer, hvis det ikke er der. Det er godt nok hårdt i en individuel sportsgren, hvis du er fuldstændig alene. Det vil jeg gerne være med til at ændre,” lyder det fra Henrik Them, der kort efter interviewet blev valgt ind i komitéen.

For Henrik Them er ikke færdig med løb. Han er stadig fascineret af de mekanismer, der drev ham ind i marathonsporten. Og han taler passioneret om de forskellige faser af et marathonløb – faserne – og hvordan det er de faser, der har præget hans personlige udvikling. I dag prøver han at fokusere på de mange gode stunder, livet som marathonløber har givet ham i stedet for de stunder, der er blevet ødelagt af skader. Når karrierestoppet lige får lov at synke ind for alvor, er det taknemmeligheden og ikke skuffelsen, der får lov at præge billedet:

“Jeg er meget meget taknemmelig over, at jeg har fået så mange oplevelser i forbindelse med min løbekarriere. Det vil jeg også blive mere og mere med tiden. Jeg er ked af, at der er ting, jeg ikke nåede, men jeg bliver igen nødt til at vende tilbage til min hoftesygdom, fordi jeg kunne lige så godt have stået som 16-årig og aldrig have præsteret noget sportsligt overhovedet. Så derfor føler jeg alligevel, at jeg har vundet, fordi jeg har opnået rigtig mange ting,” lyder det opsummerende om karrieren. En karriere, der altså forsætter i løbesportens tegn.