Team Tvilling består af Steen og Peder Mondrup. Tvillingebrødrene svømmer, cykler og løber sammen til jernmandskonkurrencen KMD IRONMAN Copenhagen. De gør det for at nedbryde tabuer om handicappede og for at give flere handicappede mulighed for at dyrke sport.
 
Steen og Peder Mondrup er tvillinger, og når de løber eller dyrker triatlon sammen, er de Team Tvilling: En uadskillelig enhed, som iført store smil sammen arbejder for at gøre omverdenen opmærksom på, at man kan, hvad man sætter sig for. Også selvom man sidder i kørestol.

Tvillingerne blev i 1980 født 3 måneder for tidligt, og Peder manglede ilt under fødslen. Steen fik fuld førlighed, mens Peder er spastiker, sidder i kørestol...