Kristoffer Hari er Danmarks helt store løbetalent og har allerede som 15-årig vist, at han har potentialet til at gøre sig gældende på verdensscenen. Vi har taget en snak med ham og hans far, som også er hans træner, Stefan Hari, som hjælper ham frem i løbekarrieren.
Bag enhver medalje ligger en hård og målrettet træning. Men bag Kristoffers medaljer ligger der foruden et kæmpe talent også en vilje, der især kommer til udtryk uden for træningsbanen. Han bliver iagttaget og korrigeret 24 timer i døgnet af sin træner – og far. “Det er en kæmpe fordel, at min far er min træner. Han har fokus på mig 24 timer i døgnet. Han retter op på mange af de fejl, jeg laver i løbet af dagen. Det er vejen ti...