Dine fødders styrke er essentiel for et godt, effektivt og skadesfrit løb. I dette lille svenske hæfte med DVD får du øvelser til at bevare eller opbygge dine fødders styrke og mindske risikoen for skader.

Posten kom meget belejligt. I weekenden havde jeg på min løbetur i skoven vredet om på højre fod, og selvom jeg fire dage efter atter var tilbage i løbeskoene, føltes min fod som om, den i weekenden havde gået i for små sko eller danset hele natten. Hvilket ikke var tilfældet. Det er selvfølgelig noget, der kan ske, når man hyppigt løber i ujævnt terræn, men sagen er den, at jeg de sidste måneder har haft forskellige udfordringer med fødderne. Når jeg tænker efter, har jeg i perioder måsk...