fbpx

Astma er en af de hyppigst fremkommende kroniske sygdomme i Danmark. Vi har kigget nærmere på sygdommen, der både påvirker dit liv og dit løb. Vi har været forbi Bispebjerg Hospital, hvor man netop har åbnet landets første lungemedicinske sportsklinik.

Man anslår, at op mod 350.000 danskere lider af astma i en eller anden grad. Den kroniske sygdom påvirker din vejrtrækning på flere måder, og symptomerne tæller både hoste og åndenød – to ting, der kan gøre livet ekstra surt for løbere. Men de seneste år er man ikke bare blevet meget klogere på, hvad astma er, og hvordan man behandler sygdommen, men også på samspillet mellem sport og astma.

Bare fordi man får åndenød ved anstrengelse, er det ikke nødvendigvis astma. Mit råd er derfor, at du skal blive undersøgt ordentligt, så du får stillet den rigtige diagnose

På Bispebjerg Hospital har man netop åbnet dørene til Danmarks først lungemedicinske sportsklinik. Her kan de praktiserende læger henvise såvel elitesportsfolk som motionister. Med den nye sportsklinik håber man på at kunne systematisere forskningen i astma og sport mere. “Vi håber også på at kunne udvikle forskningen, og det har ikke kun med elitesporten at gøre, men også mere generelt med sport og idræt,” siger speciallæge i lungemedicin, Lars Pedersen, da LøbeMagasinet er på besøg i den nye sportsklinik. “Jeg synes, at man skylder folk at undersøge dem ordentligt inden man stiller en diagnose. At man ikke bare siger “det her kunne være det,” og så prøver man noget. Jeg synes, at man skal gøre det ordentligt. Og det håber jeg, at vi har været med til, og jeg håber også, at vi fremadrettet kan være med til at sige, at udredningen af astma skal gøres grundigt og ordentligt.”

Astma er den lungesygdom, der påvirker flest sportsfolk, og på Bispebjerg forsker man også i samspillet mellem sport og astma. På sportsklinikken behandler man patienter, der er blevet henvist fra deres egen læge. Langt de fleste motionister kan blive behandlet hos egen læge, men nogle få patienter kræver en mere dybdeborende udredning, her kan man hjælpe på den nye lungemedicinske sportsklinik. “Nogen kommer herind, fordi de kan mærke, at selvom de burde være i god form, så kan de ikke følge med. Eller selvom de træner meget, så bliver de ikke bedre.

Løb og andre former for motion kan faktisk have en gavnlig effekt på din astma

Igen, det kan være, at man ikke kan blive bedre af en anden grund, men det kan også være astmaen, som gør, at man ikke kan rykke sig.” Patienterne på sportsklinikken tæller især elitesportsudøvere, men sportsfolk på alle niveauer og i alle aldre kan henvises, og for dem alle gælder, at den korrekte behandling vil betyde, at de kan få det optimale ud af deres træning.

Astma_inhalator_22355836_ml_123rf ResizedRammer i alle aldre
Astma bliver ofte associeret med børn og unge, men faktum er, at du kan udvikle sygdommen i alle stadier af livet. Mange bliver opmærksomme på det i forbindelse med løb og andre sportsgrene, hvor de enten oplever åndenød, eller at deres præstation ikke udvikler sig på samme vis, som den normalt ville. Har du mistanke om, at du har astma, skal du kontakte din egen læge, som typisk vil undersøge din lungefunktion eller sende dig hjem med et peakflow-meter, som måler hastigheden på den luft, som strømmer ud af lungerne.

Åndenød er dog ikke et sikkert tegn på astma. “Der kan være en masse gode grunde til at opleve åndenød. Det kan være, at ens form ikke er så god, som man troede, at man er blevet lidt ældre eller ikke har fået trænet,” siger Lars Pedersen. “Bare fordi man får åndenød ved anstrengelse, er det ikke nødvendigvis astma. Mit råd er derfor, at du skal blive undersøgt ordentligt, så du får stillet den rigtige diagnose. Astma er en livslang diagnose, selvom det godt kan være, at man ikke altid har behov for at tage medicin – eller lige meget medicin.”

Et astmaanfald kan være et tegn på, at din behandling ikke fungerer optimalt

Astma er en kronisk sygdom, og bliver man diagnosticeret med den, må man altså indstille sig på at leve og løbe med sygdommen resten af livet. Det behøver dog ikke at være en negativ faktor for din præstation i løbeskoene, for med den korrekte behandling burde man kunne nå præcis det samme niveau, som havde man været fri for astma.

Faktisk kan løb og andre former for motion have en gavnlig effekt på din astma. For som med så mange andre ting er det altid en fordel at være i god form – og særligt er det en fordel, når man lider af en kronisk sygdom. Der er derfor ingen tvivl om, at en astmadiagnose ingen hindring er for hverken at begynde at løbe eller for at sætte ambitiøse mål for sit løb.

Forebyggende behandling
Nøglen til at løbe uhindret, selvom man har astma, er dog at have ordentligt styr på behandlingen. Lars Pedersen understreger særligt vigtigheden af den forebyggende behandling. For det er ikke bare ubehandlet astma, der kan spænde ben for løbere, det kan også være et problem, hvis astmaen er underbehandlet.

“Der er mange, som har fået stillet en astmadiagnose, men som ikke helt tager medicinen sådan, som de burde gøre det,” siger Lars. “Det ansvar må vi som læger også tage på os, at vi ikke har været gode nok til at forklare folk, hvorfor de skal tage deres medicin forebyggende. Og som mennesker tror jeg bare, at vi er dårlige til at tage medicin, som vi ikke kan mærke her og nu.”

En af tendenserne inden for forskningen af astma er, at man nedbryder skellet mellem ‘almindelig’ astma og anstrengelsesudløst astma. Lars Pedersen forklarer, at den anstrengelsesudløste astma i virkeligheden hele tiden er til stede – man oplever bare først symptomerne, når man anstrenger sig ud over hverdagens gøremål. Det skal derfor behandles som enhver anden form for astma, hvilket indebærer forebyggende behandling.

På løbeturen
Hvad enten du har haft astma i flere år, netop har fået diagnosticeret sygdommen, er en habil løber eller ny i løbeskoene, så hverken kan eller bør sygdommen stå i vejen for dit løb. Ikke alene er der klare sundhedsmæssige fordele ved at løbe, da løb har en positiv indvirkning på din astma, men løb er for mange både en positiv del af hverdagen og en del af deres livsstil.

Nøglen til at løbe uhindret, selvom man har astma, er dog at have ordentligt styr på behandlingen

Hvis din astma er velbehandlet, vil du typisk ikke opleve astmaanfald på dine løbeture. Men skulle det ske, er der ikke andet for end at stoppe op. “Luftvejene trækker sig sammen,” siger Lars Pedersen, “og man får fornemmelsen af at trække vejret gennem et sugerør. Normalt har man en masse plads, men hvis man har en forøget følsomhed, vil det lige pludseligt trække sig sammen.” Her er det, at anfaldsmedicinen kan være nyttig, hvis du har den med, når du løber.

Det vigtigste er dog den forebyggende behandling, som behandler den forøgede følsomhed. Oplever du et astmaanfald, mens du løber, er den bedste idé at tage turen hjem i gå-tempo. Et astmaanfald kan være et tegn på, at din behandling ikke fungerer optimalt. Opsøg derfor gerne din egen læge til en snak om, hvordan du bør tage din astmamedicin i forbindelse med løb.

 Astma: Den medicinske forklaring

Årsagerne til astma kan være mange og forskellige, men fælles er, at det er dine luftveje, som bliver påvirket. Vores luftrør forgrener sig i mindre og mindre forgreninger, og de er alle beklædt med en slimhinde, som er med til at fange støv og andre små partikler, som vi indånder. Slimhinden er således med til at holde lungerne rene. Hovedproblemet ved astma er en kronisk irritationstilstand af denne slimhinde, som derfor svulmer op og danner ekstra slim. Dette forsnævrer luftrørene. Desuden kan de små muskler omkring luftrørene trække sig sammen, og derved mindskes pladsen i luftrørene yderligere. Det er derfor, at det bliver sværere at trække vejret, når man har astma, og det er også grunden til, at din vejrtrækning kan få en pibende eller hvæsende lyd.

 Om Lungemedicinsk Sportsambulatorium

Den 1. september 2015 åbnede landets første lungemedicinske sportsambulatorium på Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Afdelingen tager sig af udredningen af ‘uafklaret åndenød opstået under udøvelsen af sport eller idræt’. Sportsambulatoriet har overlæge og professor Vibeke Backer i spidsen sammen med speciallæge Lars Pedersen, og den drives af specialuddannet personale. Man skal bruge en henvisning fra sin egen læge, fra Team Danmark eller fra en idrætsmedicinsk klinik. På afdelingen bliver der også foretaget forskning i andre vejrtrækningsproblemer i forbindelse med sport. Sidste år blev Bispebjerg Hospital i øvrigt udnævnt til et af i alt ni olympiske forskningscentre af IOC (Den Internationale Olympiske Komité), hvor der forskes i idrætsmedicin.