Forstå din skade: ’Mortons neurom’

’Mortons neurom’ kan vise sig som føleforstyrrelse i tæerne og i værste tilfælde fodsmerter, når du løber. Fysioterapeut Morten Jensen forklarer tilstanden, som er udbredt blandt løbere, og giver bud på behandling.

Mortons neurom er en tilstand, som optræder hyppigt blandt løbere, når der opstår en hævelse af det væv, der omgiver følenerverne til tæerne. Tilstanden opstår, fordi belastningen af forfoden i afsættet kan presse den forreste tværbue i foden sammen, og dermed opstår en mekanisk sammenpresning på den nerve, der løber mellem de lange knogler i tæerne. Efter noget tid dannes der bindevæv i og omkring nerven, og dermed fylder nerven mere i mellemrummet. Så bliver nerven yderligere påvirkelig for tryk, og nerveledningen i nerven forringes med efterfølgende ændringer i nervens funktion.

Erfaringer fra min klinik er, at selv løbere, der træner mere end 100 km om ugen, kan træne sig smertefri

Normalt er der ingen hævelse eller rødme i området og dermed ingen tegn på betændelse set udefra. Den måde, hvorpå man kan mærke ’Mortons neurom’, er, at der vil være områder med ændret følesans i området omkring tæerne. Tilstanden kan i de fleste tilfælde nemt ses på en ultralydsscanning, hvor nerven er opsvulmet og irriteret.

Vigtigt med en god sko
Tilstanden er 8-10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Det er sandsynligvis fordi, at kvinder oftere udvikler en skæv storetå på grund af uhensigtsmæssig smalt og for kort fodtøj og brug af højhælede sko. Det påvirker nemlig både storetåens stilling og belastningen på forfoden.

Det betyder også, at ’Mortons neurom’ kan være afhængig af løbeskoens konstruktion, hvor stivheden af mellemsålen samt bøjeligheden af forfoden er udslagsgivende for belastningen af forfoden.

Paradokset er, at både for korte og for lange sko kan give symptomer i forfoden. Ved for korte sko presses tæerne forfra, hvorved tæerne ligger bøjede, og dermed vil risikoen for, at senebåndet presser på nerven være endnu større. Ved for store sko kan foden glide frem og tilbage i skoen, og dermed er risikoen igen stor for, at tæerne bliver klemt og ændrer stilling, så nerven afklemmes.

Smerter ved igangsætning
Tilstanden opstår hyppigst i mellemrummet til anden og tredje tå eller tredje og fjerde tå – her er nervestrukturen tykkest og dermed mere udsat for pres fra siden. Symptomerne vil oftest være karakteriseret af smerter i forbindelse med løbetræning og kan opstå både som igangsætningssmerter eller fremkomme efter noget tids løbetræning.

I de tilfælde, hvor der er igangsætningssmerter, vil det oftest skyldes, at nerven er svulmet op i forbindelse med den foregående belastning. Når foden efterfølgende ikke belastes, svulmer nerven op og fylder dermed mere i mellemrummet mellem knoglerne til tæerne. Når foden så belastes igen, vil presset på nerven øges, og det giver brændende fornemmelser under trædepuden i forfoden. Andre symptomer kan være jagende smerter i mellemrummet mellem tæerne eller fornemmelser af, at nerven ruller mellem tæerne.

I kroniske tilfælde med symptomer i mere end tre måneder kan for stramme strømper forværre smerterne og dermed være et tegn på, at tilstanden er meget latent. I sådanne tilfælde skal nerven afl astes med alle tænkelige midler i så store perioder af døgnet som muligt. Det gøres med hensigtsmæssigt fodtøj og aflastende indlæg med pelotte.

En pelotte er en forhøjning i indlægget, som ligger bagved trædepuden. Den støtter den tværgående fodbue op og afl aster dermed trykket på nerven. Pelotten skal placeres, så det kan ses, at forfoden hvælver en smule op, når der trædes på indlægget. Højden af pelotten kan være afgørende for funktionen, og hvis den er placeret korrekt, kan man forvente en umiddelbar lindring af symptomerne.

Pelotter kan fås løse til at klæbe ind i skoen eller sandalen – men der kan være to problemer forbundet med dette. Det ene er, at man ofte placerer pelotten for langt fremme under forfoden, så trykket mod nerven bliver endnu større. Det andet er, at bag- og mellemfodens betydning i forhold til at opretholde stabiliteten i forfoden er specielt vigtig.

Det kræver et indlæg, der støtter op omkring overgangen mellem bagfod og mellemfod, og det sker ikke ved en løs pelotte. Så skal man supplere med brug af en stikbold, som rulles under forfoden, så snart der er mulighed for det dagen igennem. Så udspændes akillessenen og svangsenen, og der bliver arbejdet med bevægeligheden over storetåen.

Smerter under løbetræning
I tilfælde, hvor symptomerne først opstår efter nogle kilometers løbetræning, vil smerten oftest skyldes nedsat muskelstyrke og nedsat stabilitet i forfoden. Tidligere tilskrev man knogleforandringer eller strukturændringer i fodens knogler som årsagen til udviklingen af kroniske forfodsmerter. Men studier har efterfølgende vist en sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke i forfoden, nedsunken forfod og udviklingen af belastningsrelaterede smerter under forfoden og imellem tæerne. Det giver en rigtig god prognose for at kunne træne sig ud af smerter i forfoden.

Et dynamisk indlæg, som medfører øget aktivitet i musklerne og omkring forfoden, er en rigtig god ide, da det vil give øvelser for forfoden og resultere i en mere permanent behandlingseff ekt. Erfaringer fra min klinik er, at selv løbere, der træner mere end 100 kilometer om ugen, kan træne sig smertefrie, hvis de er vedholdende med øvelserne.

I kroniske tilfælde kan blokader med binyrebarkhormon for at reducere hævelse og betændelse blive nødvendigt – men denne mulighed bruges kun i mere behandlingsresistente tilfælde. Ved operative indgreb kan nerveknuden helt fj ernes eller blot frilægges, hvorved de fl este oplever en symptomlindring. Oftest er indgrebet forbundet med få komplikationer, men risikoen for, at nerveknuden kommer igen, er stor, hvis ikke stabiliteten i forfoden trænes op, før løbebelastningen intensiveres.