Det er en problemstilling, de fleste kender til, og vinden har stor betydning for din evne til at holde et bestemt tempo. Det er selvfølgelig også sådan, at modvind giver dårligere tider, mens medvind giver bedre – men medvindens fordele opvejer desværre ikke modvindens ulemper.

Målinger tyder faktisk på, at fordelen ved medvind cirka kun er det halve af ulempen ved modvind. Så der er ingen tvivl om, at vinden påvirker din løbetid.
Når man løber i modvind, er det vigtigt at kende vindhastigheden og den hastighed, man løber med for at få en ide om, hvor stor betydning det har. For den vindhastighed, man skal bryde, når man løber, er vindhastigheden, man har imod sig, plus den hastighed man l...