Halvmarathon er blevet den nye 10’er, siges det. Danskernes søgen mod det halve marathon er steget markant de sidste år, og her giver sociolog David Møller sit bud på, hvorfor halvmarathondistancen lokker.

Halvmarathons popularitet
Deltagelsen på halvmarathondistancen er eksploderet over de sidste par år. Ifølge MotionDanmarks motionsløbsrapport er deltagelsen på halvmarathondistancen fra 2011–2013 steget med mindst 20 procent. Vurderet ud fra besvarelser fra 2014 kan man endvidere se, at 25 procent af de adspurgte løbere, ca. 9000, har halvmarathondistancen som deres favoritdistance, hvorfor man, når man sammenholder de to tal, med rette vil kunne antage, at andelen af løbere, der hav...