ERNÆRING
34. Husk at drikke nok væske før, under og efter træning. Selvom du ikke føler dig tørstig er det vigtigt med væske. Mange løbere glemmer at drikke, men
du kan risikere dehydrering, som kan påvirke både dit helbred og din præstation. Drik derfor jævnligt med vand i løbet af dagen for at bibeholde en god væskebalance. Også på de dage, du ikke skal løbe. Pas dog på med at drikke for meget vand.
35. Hvis du gerne vil drikke sportsdrik, så køb det pulveriseret i stedet for forblandet. Det er billigere – og så minder det mere om de sportsdrikke, du får, når du løber løb.
36. Hvis du løber meget lange løb, så husk at drikke nok elektrolytter (f.eks. Gatorade). Jo varmere vejret er, des tyndere skal blandingen være.
37. Spis noget hver time, hvis du er på længere løb. Uanset om du har lyst til det eller ej. Husk at træne dig i at spise inden konkurrencer. Det kan være svært at få mad ned under løb og kroppen skal vænne sig til det.
38. Hvis du ikke kan lide at have vand med på turen, kan du vælge at tage lidt penge med i lommen, så du kan købe væske undervejs. Vælg en rute, hvor du kommer forbi en kiosk, som du kan bruge som pitstop, når du regner med at have brug for en optakning.

39. Spis et relativt normalt måltid aftenen før en konkurrence. Spis mad, du er vant til og prøv at spise flere kulhydrater end fedt og protein. Hvis du skal løbe meget lange distancer er det vigtigt med ekstra kulhydratrig mad for at fylde depoterne op.
40. Hvis du har brug for at restituere hurtigt og f.eks. gerne vil løbe igen dagen efter, så er det afgørende at spise og drikke indenfor den første time efter du har løbet.



