For at du kan træne og præstere optimalt under løb, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du spiser før, under og efter løbetræningen. I vores mad findes mange forskellige næringsstoffer, som kroppen skal bruge for at kunne fungere optimalt. Hvis du løber meget, er det vigtigt, at du tænker over sammensætningen af din kost, da en forkert sammensat kost kan have stor negativ indflydelse på dit løb.

Fyld benzin på tanken
Når du løber, forbruger din krop ekstra energi, og denne energi skal erstattes med ny energi. Gennem et utal af forskellige trin bliver fødens næringsstoffer omdannet til den type energi, som kroppen skal bruge under løb. Næringstofferne i vores mad er så at sige kroppe...